Michael Silberbauer bliver cheftræner i hollandsk klub

Silberbauer forlader jobbet som assistent i FC Midtjylland og overtager ansvaret for Utrecht i Holland.

Den tidligere landsholdsspiller Michael Silberbauer bliver ny cheftræner i den hollandske klub Utrecht.

Dermed forlader Silberbauer jobbet som assistent i FC Midtjylland, hvor han blev ansat i begyndelsen af denne sæson.

- Muligheden kom ret uventet for mig. Jeg har været rigtig glad for tiden i Midtjylland, og det er der, jeg har følt mig bedst tilpas.

- Det er en fed klub med masser af dygtige og fantastiske mennesker, som hele tiden vil blive bedre. Min udvikling har aldrig stået stille, og derfor har det også været en svær beslutning, siger Silberbauer til FCM’s hjemmeside.

Med jobskiftet vender 41-årige Silberbauer tilbage til Utrecht, hvor han som aktiv spillede 113 kampe og senere kortvarigt fungerede som assisterende træner.

Den hollandske klub oplyser, at den nye cheftræner begynder i jobbet allerede onsdag.

- Som spiller og også som assistenttræner har vi lært Michael at kende som en strateg, leder og et bindeled. Han er engageret og har en meget stærk vindervilje.

- Michael kender klubben, kender en del af holdet og ved bedre end nogen anden, hvad der kræves af en Utrecht-spiller, siger klubbens sportsdirektør, Jordy Zuidam.

Utrecht, der ligger på syvendepladsen i den bedste hollandske række, Æresdivisionen, sagde tidligere på måneden farvel til cheftræner Henk Fraser.

Det skete, efter at Fraser havde taget kvælertag på en af klubbens spillere under en træning.

Jobbet i Utrecht bliver Silberbauers første cheftrænerjob i europæisk fodbold. Hans hidtil eneste erfaring som hovedansvarlig for et hold fik han i 2019, hvor han stod i spidsen for Pacific FC i den canadiske Premier League.

Derudover har han haft forskellige ansættelser som assistent i Danmark, Schweiz og Holland.

Hans aftale med Utrecht gælder i to et halvt år.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.