England moste Senegal - klar til brag mod Frankrig

Efter 39 sløje minutter rullede England sig ud og slog Senegal 3-0 i ottendedelsfinalerne ved VM.

Artiklens øverste billede
Foto: REUTERS/Marko Djurica

England brager lørdag sammen med den forsvarende verdensmester, Frankrig, i kvartfinalerne ved VM.

Det er en realitet, efter at England søndag aften bankede Senegal 3-0 i en ottendedelsfinale, hvor 19-årige Jude Bellingham indtog en hovedrolle.

Midtbanespilleren satte efter en meget sløv engelsk åbning gang i sit hold med to kreative indslag, som Jordan Henderson og Harry Kane omsatte til mål i slutningen af første halvleg.

Senegal var presset frem i anden halvleg, men den forsvarende afrikanske mester ramte muren og skabte stort set intet. I stedet slog Bukayo Saka sejren fast.

Mødet var det første nogensinde mellem England og Senegal, og englænderne kan fortsat prale af at være ubesejrede mod afrikanske modstandere. 15 sejre og 6 uafgjorte hedder statistikken nu.

Det begyndte dog langt fra imponerende. Inden Jordan Hendersons 1-0-kasse var de første 39 minutter for Englands vedkommende en opvisning i langsomt og fejlfyldt pasningsspil.

Især Harry Maguire havde sine problemer med bolden, og netop en fejl fra Manchester United-stopperen var efter knap 25 minutter ved at koste dyrt. Men Ismaïla Sarr sparkede presset af Jordan Pickford fra tæt hold forbi rammen.

Pickford var lidt senere igen stærk. Efter et nyt engelsk boldtab fik angriberen Boulaye Dia chancen, og den engelske keeper glimtede med en stærk håndsredning.

Da England endeligt vågnede, var unge Bellingham nøglepersonen.

Teenageren tog et dybt løb og assisterede en fremadstormende Jordan Henderson ved 1-0-målet. Og lige før pausefløjtet førte han bolden frem i en kontra, snød et par senegalesere og fandt Phil Foden til venstre.

Foden spillede bolden på tværs til Harry Kane, og i en fri position fik topscoreren fra VM i 2018 omsider åbnet sin målkonto med en driftssikker afslutning.

Senegals påkrævede offensiv i anden halvleg blev aldrig rigtig skudt i gang over for et kontrollerende engelsk hold. Og efter 57 minutter blev spændingen punkteret helt.

England spillede sig flot igennem Senegals defensiv, og Foden lavede med en tunnel sin anden assist, da Bukayo Saka vippede sin tredje scoring ved slutrunden i nettet.

Herefter skiftede England til cruise control, og det fik holdet lov til mod en afslutningsvis harmløs modstander.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.