• Opdateret 02/12/2022 kl. 14:02

Hjulmands noter havnede hos australsk trænerteam

Der florerer en video af en dansk taktikseddel, der havnede ude hos den australske trænerbænk under VM-kampen.

Artiklens øverste billede
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En seddel med håndskrevne taktiske dessiner fra den danske trænerbænk havnede i modstandernes hænder.

Flere australske medier skriver fredag om den kuriøse episode, der skete i anden halvleg af kampen mellem Danmark og Australien ved VM i Qatar.

Australien endte med at vinde kampen 1-0 og gå videre til ottendedelsfinalen, mens Danmark røg ud.

Undervejs brugte australierne alle de midler, de havde. Også et mere bizart et af slagsen.

Da Danmark var bagud 0-1 i anden halvleg, valgte landstræner Kasper Hjulmand at ændre formation og køre med Andreas Cornelius som ekstra angriber ved siden af Kasper Dolberg.

I det 69. minut blev Robert Skov og Cornelius skiftet ind. Skov fik en seddel med de taktiske ændringer med ind på banen. Den blev leveret til Christian Eriksen, som gav den videre til Pierre-Emile Højbjerg, som til sidst smed den væk.

Ifølge den australske tv-station Channel 9 blev sedlen hurtigt samlet op af den australske angriber Mitch Duke, som gav den til sit trænerteam. En video på de sociale medier viser netop dette.

På andre videoer på de sociale medier kan en seddel ses gå mellem Skov og Eriksen. Der er også billeder af den australske landstræner Graham Arnold og assistenten René Meulensteen, der står og snakker med en seddel i hånden.

I det 74. minut sendte Australien Bailey Wright ind som ekstra forsvarsspiller i stedet for en midtbanespiller, så Danmark kom til at stå over for en kompakt femback-kæde.

Om den hurtige australske ændring skyldtes de danske noter, eller om de bare kiggede ind på banen og observerede, at Danmark spillede med både Dolberg og Cornelius i front, er et åbent spørgsmål.

Over for The Sydney Morning Herald nedtoner kilder på det australske fodboldhold betydningen af sedlen og siger, at Graham Arnold var forberedt på Danmarks taktiske ændringer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.