En af fodboldens gyldne generationer er ude af VM
Stjernerne fra Belgien havde bunkevis af chancer i den sidste gruppekamp, men kiksede. Dermed er Kroatien og Marokko videre fra gruppe F.
DOHA
Det er næsten ikke til at tro, at Belgien for bare et halvt års tid siden toppede verdensranglisten i fodbold.
Nu er belgierne ude af VM. Færdig, farvel, slut.
Dermed må en af de mest gyldne generationer i moderne fodbold efterhånden sande, at guldet ved en slutrunde må forblive en drøm. I hvert fald for nu.
Gennem flere slutrunder har Belgien ellers tilhørt favoritfeltet. Forventningerne har været store – retfærdigvis – til en bunke af topnavne som Eden Hazard, Romelu Lukaku, Thibaut Courtois og Kevin de Bruyne, men endnu er belgierne ikke kommet forbi kvart- og semifinalerne. VM i Qatar anno 2022 blev ingen undtagelse.
Trods en byge af målchancer især i slutfasen lykkedes det torsdag eftermiddag ikke Belgien at slå de forsvarende VM-sølvindere fra Kroatien, og da Marokko samtidig ordnede Canada, sluttede Belgien på den triste tredjeplads.
Opgøret mellem Belgien og Kroatien sluttede 0-0, men det kunne Romelu Lukaku let, meget let, have lavet om på. En halv time før tid ramte han stolpen fra kort afstand, og i de døende minutter misbrugte han atter en åben chance helt fri for mål. Angriberen vidste simpelthen ikke, om han skulle sparke eller heade til bolden, der blev serveret for ham.
Efter sin helkikser lignede Lukaku en mand, der havde set et spøgelse. Fortvivlelsen blev ikke mindre, da han i overtiden brændte endnu en stor chance. Forståeligt nok sparkede han til udskiftningsboksen i frustration efter slutfløjtet. Et grimt billede på Belgiens nedtur. Et sort punktum på den dårligste VM-slutrunde for Belgien i knap 25 år.
Nordafrikansk overraskelse
Til gengæld kan Luka Modric og kroaterne glæde sig over at være videre efter én sejr i tre kampe. Gruppe F’s største klapsalve skal dog gå til Marokko, der tog førstepladsen efter en 2-1-sejr over Canada. Marokko var længe en klasse bedre end Canada, og derfor var der intet at sige til, at nordafrikanerne ikke skal hjem, men videre.
Marokkos sejr må især ærgre Milan Borjan, canadisk målmand, der indledningsvist stjal opmærksomheden med en af slutrundens største bommerter. Målmanden var mere eller mindre frivilligt taget på en lidt for spændende udflugt uden for feltet. Han mistede bolden, og det straffede Hakim Ziyech med et elegant lob ned i det tomme mål.
En frustreret Milan Borjan slog ud med armene, som om det var holdkammeraternes skyld. Det var det ikke, men Borjan havde dog en sag kort efter, da Youssef En-Nesyri udbyggede den marokkanske føring. Forsvarsspillet var ikke imponerende, men det var En-Nesyris afslutning til gengæld.
Efter den sløje start fik Canada bedre fat om kampen, der minut for minut udvikledes til en fysisk duel. Ingen af holdene ønskede at tabe på manglende indsats, hvorfor energiniveauet og intensiteten ofte overgik den fodboldmæssige æstetik. En udvikling, der gik ud over rytmen og flowet.
Canada pressede højt og gav Marokko flere muligheder i bagrummet, men det blev ikke udnyttet, og i stedet reducerede canadierne efter et marokkansk selvmål. Mere blev det dog ikke til for canadierne.
