Over en million så Danmark spille lige op med Tunesien

Seertallet for Danmarks åbningskamp til VM var lavere end ved de seneste slutrunder, men DR er tilfreds.

Artiklens øverste billede
Foto: Lars Poulsen

Seertallet for Danmarks herrelandsholds uafgjorte VM-åbner i fodbold mod Tunesien tirsdag var over en million.

Tallet blev i første omgang opgjort til 983.000 seere, men torsdag er tallet opjusteret, så det hedder lidt over en million seere - helt præcis 1,08 millioner.

Det er underdirektør med ansvar for sporten i DR Nyheder Anders Kern Boje tilfreds med, for kampen blev spillet klokken 14.00, mens mange var på arbejde:

- Vi er godt tilfredse med seertallene på tæt på en million for en kamp, der blev spillet midt i arbejdstiden og meget tidligt i turneringen, hedder det i en skriftlig kommentar fra Anders Kern Boje.

Seertallet dækker både folk, der har set kampen på flow-tv, og folk, der har streamet den eller set den samme dag på DR’s app eller hjemmeside.

Kern Boje hæfter sig også ved, at danskerne ofte ser landskampe i samlet flok foran et enkelt fjernsyn eller en storskærm på skoler, arbejdshaller eller til arrangementer, hvorfor det fulde seertal nok reelt er højere end det opgjorte.

Sammenlignet med åbningskampen ved VM 2018 i Rusland mod Peru så lidt færre med.

Den blev dengang sendt på TV 2, og her var seertallet ifølge målingsinstituttet Kantar Gallup lige over 1,2 millioner, men med til historien hører, at den blev spillet en lørdag aften klokken 18.00.

Endnu højere var tallet dog for åbningskampen ved EM sidste år. Den fulgte over 1,5 millioner mennesker på DR. Det var den kamp, der blev skæmmet af Christian Eriksens hjertestop.

Slutrunden i Qatar er mildest talt kontroversiel, og i medierne har kritikken af værtsnationens brud på menneskerettigheder og den måde, landet er blevet tildelt slutrunden på, fyldt meget.

Anders Kern Boje mener, at DR har skabt den rigtige balance i at dække sporten og samtidig forholde sig kritisk til de kontroversielle aspekter af VM.

- Vi havde på forhånd håbet på, at kampene kunne bidrage til at samle danskerne i store og små fællesskaber, men også, at vi kunne bidrage til dialogen om, hvad det egentlig er for et VM, der bliver afholdt, med alle de kritiske forhold, vi også tidligere har dækket.

- Det er mit klare indtryk, at vi er lykkes med begge dele, siger Anders Kern Boje i sin kommentar.

Landsholdet spiller igen lørdag mod Frankrig. Kampen fløjtes i gang klokken 17.00.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.