En dansk ørkenvandring på grønt underlag

Er et point i den første af tre VM-kampe et brugbart resultat? Danmark spillede 0-0 mod Tunesien, kom i gang ved VM, og det var så det efter en fodboldkamp, der næppe går over i historien. Dertil var der alt for lidt at komme efter. Det var en ørkenvandring på grønt underlag.

Et massivt tryk hamrede ned mod de rødklædte danske spillere, da kampen mod Tunesien på Education City Stadium blev fløjtet i gang. Nordafrikanerne var i klart overtal, anslået 30.000 tunesere havde indløst billet til den første kamp i puljen.

På banen jublede muskelmanden Aissa Laidouine ud mod publikum, da han i en duel med en dansker fik skubbet bolden til indkast, en nærmest rituel handling af tuneseren i resten af opgøret. Der var lang vej igen, hvis dét var indstillingen og kampgejsten mod et mere afdæmpet sæt danske spillere.

Var der overraskelser i den danske opstilling? Njah, egentlig ikke, landstræner Kasper Hjulmand spillede ud med en 3-4-3-formation, som i praksis kunne ses som en 3-5-2, idet Christian Eriksen var placeret på venstrekanten med licens til at flakke rundt, som han plejer at gøre.

Mod et forventet pågående mandskab fra Tunesien valgte træneren et par hårdføre typer i Rasmus Nissen og Joakim Mæhle på kanterne, mens pladsen som central angriber var overladt til Kasper Dolberg, en knap så arbejdsom type som Martin Braithwaite, men en mere klinisk afslutter.

Tuneserne havde i realiteten hjemmebane i Doha, og hver eneste tackling blev tiljublet, som var det et sejrsmål i overtiden, mens der blev piftet ad alle de danske aktioner, selv nationalmelodien fik en over nakken rent verbalt.

Midtvejs i første halvleg høvlede Tunesien bolden frem mod OB-spilleren Issam Jebali, der i offside-position løb op og scorede, troede hovedparten af tilskuere, der ikke havde fået øje på de to meters forspring, Issam Jebali havde.

Hårdføre Rasmus Nissen trak et gult kort, da han trådte støvlen af en modstander, og stadig manglede man at se danskerne kontrollere en til tider for hektisk kamp, også fordi Christian Eriksen var for lidt involveret og fordi for mange pasninger var upræcise.

Kort før pausen slap Issam Jebali fri i feltet, Kasper Schmeichel skubbede hans afslutning til hjørnespark, men hvis tuneseren havde scoret, så det ud til, at han var i offside. Første halvleg sluttede trist for Danmark, da Thomas Delaney med smerter i venstre knæ måtte lade sig skifte ud til fordel for Mikkel Damsgaard et bytte, som samtidig betød, at Christian Eriksen overtog Delaneys centrale position, mens Damsgaard placerede sig i venstre side af angrebet.

En mere offensiv og letbenet formation, muligvis et forsøg på at få mere farligt spil på banens sidste tredjedel, hvor kun Andreas Skov Olsen prøvede at udfordre i første halvleg.

Efter pausen viste det tidligere effektive makkerpar i venstre side, Mikkel Damsgaard og Joakim Mæhle, sig fint frem, da et fint opspil resulterede i en hovedstødsmulighed til Kasper Dolberg.

Midtvejs i anden halvleg byttede Danmark tre mand, ud med Dolberg, ind med Andreas Cornelius, ud med Simon Kjær, ind med Mathias Jensen, ud med Andreas Skov Olsen, ind med Jesper Lindstrøm. Endnu et af Kasper Hjulmands systemskifter, nu med fire i bagkæden, undervejs i en kamp i jagten på et resultat.

Christian Eriksen var tæt på, da han med venstrefoden sigtede mod det ene målhjørne, men Aymen Dahmen nåede ud og fik blokeret. På hjørnesparket headede Andreas Christensen på tværs af mål til Andreas Cornelius, som ikke kunne få bolden forbi stolpen.

På sidelinjen prøvede landstræner Kasper Hjulmand at få spillerne til at forcere tempoet, inde på banen så det ud til, at holdet virkede tilfreds med et point i den første af tre gruppekampe. Det var i hvert fald det, der blev udbyttet af godt halvanden times lidt for nervøs VM-debut i Doha, om end danskerne i slutfasen gav det et skud.

Det blev ret hektisk, ret varmt og lidt trist, men på lørdag er der et nyt forsøg, når Danmark møder Frankrig.