• Opdateret 12/11/2022 kl. 20:44

Yussuf Poulsen fik kort indhop før VM-udtagelse

Robert Skov spillede næsten hele kampen for Hoffenheim, mens Yussuf Poulsen kun fik syv minutter for Leipzig.

Artiklens øverste billede
Yussuf Poulsen har kun fået korte indhop i RB Leipzigs tre seneste ligakampe. Arkivfoto: Jan Woitas/Ritzau Scanpix

Landstræner Kasper Hjulmand nævnte tidligere på ugen Yussuf Poulsen som et varmt bud på en spiller, der kan snuppe en af de sidste fem billetter i VM-trup.

Men den danske angriber kan ikke pege på de seneste uger som bevis på, at han er i stor kampform.

Lørdag eftermiddag blev det atter kun til et kort indhop for Poulsen, der under normale omstændigheder er et sikkert kort i Hjulmands trup.

Poulsen kom ind med syv minutter igen, da holdet på udebane besejrede Jens Stages Werder Bremen med 2-1 og rykkede op på andenpladsen i Bundesligaen. Der er fortsat seks point op til førerholdet Bayern München, som senere lørdag slog bundproppen Schalke 04 2-0 på udebane.

I Leipzigs seneste to kampe er Yussuf Poulsen kommet ind efter 83 og 88 minutter.

Stage fik de sidste 20 minutter på banen for Werder Bremen. Bortset fra den afbudsramte VM-kvalifikationskamp mod Skotland for et år siden har han ikke været inde i landsholdsvarmen, og flere andre må antages at stå før i køen.

Skadesproblemer forhindrede Robert Skov i at deltage i Nations League-kampene mod Kroatien og Frankrig i september, men den venstrebenede kantspiller er i fuld vigør for tiden.

Lørdag spillede de første 82 minutter for Hoffenheim, der også sendte Jacob Bruun Larsen i aktion et kvarter før tid i 1-2-nederlaget til Wolfsburg.

Wolfsburg stillede op uden Jonas Wind, der var fraværende på grund af muskulære problemer. Angriberen er allerede udtaget til den danske trup.

Målmanden Oliver Christensen har også allerede sikret sig en billet til turneringen i Qatar, men mod FC Köln satte han to streger under sin form ved at holde nullet i Hertha Berlins 2-0-sejr.

Hjulmand udtager de sidste spillere til den danske VM-trup på mandag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.