- For abonnenter
Hvor meget har FCK og FCM råd til at dumme sig, før guldet er tabt?
Superligasæsonen er halvvejs færdigspillet, og hvis ellers FC Nordsjælland holder sit hidtidige pointgennemsnit, får forhåndsfavoritterne FC København og FC Midtjylland svært ved at indhente topholdet.
Alle holdene i Superligaen har nu mødt hinanden én gang i denne sæson, og det er tid til at gøre midtvejsstatus. Det er dog næppe en status, de kommer til at læse med glæde på Østerbro eller på den midtjyske hede.
Jyllands-Posten har knust tallene, og de taler et tydeligt sprog: Forhåndsfavoritterne FC København og FC Midtjylland kan ikke sætte ret mange point til i anden halvdel af sæsonen, hvis de skal bevare et realistisk håb om at vinde guld.