Sent mål sikrede point for FCN i Parken: Lidt heldigt

En sen scoring sikrede FCN det ene point mod FCK, som ellers var det bedste hold i kampen.

Artiklens øverste billede
FC Nordsjællands spillere var noget gladere for 1-1 i Parken, end hjemmeholdet var. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

En scoring i dommerens tillægstid sørgede for, at FC Nordsjælland med 1-1 mod FC København kunne rejse hjem til Farum med et enkelt point.

FCK var i store dele af kampen det dominerende hold, så pointet luner ekstra meget hos topholdet FCN.

Midtbanespilleren Jacob Steen Christensen indrømmer da også, at man let kunne være kommet fra Parken tomhændet.

- Det var virkelig befriende, og det ene point er meget vigtigt. Det havde gjort meget, hvis FCK fik tre, og vi ikke fik point. FCK var generelt bedre end os i kampen, så det var lidt et heldigt point, men det luner meget.

- FCK fik lagt et tryk på os i både første og anden halvleg, men jeg synes alligevel, at vi fik holdt dem godt væk fra chancer, så det var måske en kedelig kamp for tilskuerne, siger Jacob Steen Christensen.

FCN-træner Flemming Pedersen vil ikke tage stilling til, om det ene point var fortjent eller ufortjent, men han er enig i, at FCK var det bedste hold.

- Det der med fortjent og ufortjent, det er ikke med i min bog. Min objektive analyse er, at FCK var et bedre hold end os i dag (lørdag, red.).

- Vi er meget, meget tilfredse med og stolte over, at vi kunne slå tilbage på det tidspunkt af kampen, hvor vi kom bagud 1-0, for der fik FCK et kæmpe rygstød, siger Flemming Pedersen.

Det var finske Oliver Antman, der med sin scoring i overtiden sørgede for, at FCN kunne rejse hjem med et enkelt point. Han kalder det uafgjorte resultat for fair.

- Det er en fantastisk følelse. Begge hold havde chancer, og det var en meget lige kamp, så uafgjort var måske rimeligt.

- Det er godt for vores holdånd og for holdet, at vi fik det her point. Det havde nok haft effekt på os, hvis vi havde tabt den her kamp, så det var et virkelig vigtigt point, siger Antman.

Pointet betyder, at FCN fortsat ligger på førstepladsen i Superligaen. Men Randers har mulighed for at blive ligaens nye tophold, hvis kronjyderne formår at vinde over Brøndby søndag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.