Midtjylland var dømt ude, men hev sig tilbage

Feyenoord førte med to mål ved pausen, men FCM sled sig tilbage i en kamp, der blev skæmmet af ballade inden kampstart.

Artiklens øverste billede
FCM's Gustav Isaksen ærgrede sig i første halvleg, men efter pausen gav hans reducering FCM nyt liv. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Feyenoord, hollandsk storklub, var foran 2-0 ved pausen i Herning, men måtte se FC Midtjylland slide sig tilbage og få 2-2 i Europa League. I en tæt pulje, hvor alle klubber har fire point, bliver kampen i Rotterdam på torsdag formentlig afgørende for, hvem der går videre til forårets knockout-fase.

Når et fodboldhold fra Danmark har banket Lazio fra Italien med 5-1, er der per automatik forholdsvis pæne forventninger til næste kamp. FC Midtjyllands opponent i Herning torsdag aften var af en tilsvarende kaliber, en hollandsk klub af de større, som nåede finalen i Conference League i maj. I Tirana i Albanien bragede hollandske fans sammen med tilhængere af Roma, som vandt slutkampen.

Ballade på tilskuerpladserne var der også op til kampstart på MCH Arena, da ganske mange hollandske fans havde købt billetter på pladser forbeholdt lokale tilskuere. Tilsyneladende ikke for kun at se fodbold, men også for at slås.

Begge klubber stod på tre point i en jævnbyrdig gruppe, og da Sturm Graz og Lazio forinden havde spillet 0-0, kunne en sejr få stor betydning i kampen om at avancere på en af de to øverste pladser.

Mens det lokale politi og FC Midtjyllands stewards håndterede bøllerne på tribunen og dem, der løb på banen inden første fløjt, styrede den svenske dommer Mohammed Al-Hakim aktiviteterne i styrtregnen med hjælp fra VAR-systemet, der tjekker eventuelle dommerfejl.

Hjemmeholdets brasilianske midtbanespiller Evander sjuskede og tabe bolden foran eget felt, polakken Sebastian Szymanski sparkede bolden i mål, på sidelinjen blev der vinket for offside, men målet blev godkendt efter gennemsyn på skærmen.

Indtil da havde hjemmeholdet haft stor energi, det lignede en tæt og jævnbyrdig dyst, som FC Midtjylland godt kunne få udbytte af, men bortset fra optræk til et par chancer til Gustav Isaksen, blev der ikke skabt alverden i en tempofyldt kamp. Fløjens bedste forsøg var et direkte frispark, der prellede af på overliggeren.

Kort før pausen kom Evander på ny i negativt fokus, da Feyenoords anfører, Orkun Kökzü, sparkede frispark fra kanten af feltet, Evander hoppede og bolden traf hans albuen. Umiddelbart havde dommeren ikke set noget ulovligt, men inde i VAR-vognen viste billederne, at der kunne dømmes straffespark. 2-0 til Feyenoord.

FC Midtjylland-træner Albert Capellas indledte med Anders Dreyer på bænken, han afløste Sory Kaba fra begyndelsen af anden halvleg, i forsvaret blev anfører Erik Sviatchenko byttet ud med Juninho.

10 minutter ind i anden halvleg reducerede Gustav Isaksen til 1-2, da han sparkede Pione Sistos indlæg i jorden, hvorefter bolden svævede over Feyenoord-målmanden og i nettet. Målet gav ikke for alvor hjemmeholdet et overtag, mens Feyenoord primært skulle have tiden til at gå, og det gav en rodet og ustruktureret fodboldkamp med bunkevis af frispark og fejlafleveringer.

Midtvejs i anden halvleg sparkede Pione Sisto et frispark på oversiden af overliggeren, det blev hans sidste aktion, da han straks efter blev byttet ud med Edward Chilufya, en disposition, som virkede underlig, da Pione Sisto var en af de få, der turde udfordre.

Seks minutter før tid meldte Evander sig for alvor tilbage i kampen, da han sparkede bolden mod fjerneste stolpe, hvor hans landsmand, Juninho, kom flyvende og med støvlesnuden skubbede bolden ind til 2-2, der blev kampens resultat.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.