Stadionkoncerter har løftet AGF til tocifret millionoverskud

AGF kom ud af regnskabsåret 2021/22 med et plus på 11 millioner kroner. Især koncerter har bidraget positivt.

Artiklens øverste billede
AGF's direktør Jacob Nielsen skal måske spejde langt efter millionoverskuddene de kommende år, hvor klubben bliver udfordret på flere fronter i forhold til indtjening. Arkivfoto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Selskabet bag fodboldklubben AGF øgede i seneste regnskabsår omsætningen med 45 millioner kroner. Det var med til at sikre et overskud på 11 millioner kroner, fremgår det af AGF’s årsrapport onsdag.

Efter flere år præget af coronapandemi har man igen kunnet afholde store begivenheder. Af AGF-regnskabet fremgår det således også, at især stadionkoncerter har boostet økonomien.

- Der har været en stigning i anden omsætning, tjenesteydelser fra 14 millioner kroner til 35 millioner kroner, som hovedsageligt kan henføres til indtægter i forbindelse med afholdelse af stadionkoncerter ultimo regnskabsåret, skriver klubben.

Det har omvendt givet en stigning i administrationsomkostningerne fra 13 til 25 millioner kroner, men altså stadig langt under den øgede omsætning på området.

Også restaurations- og cateringvirksomheden har øget omsætningen, ligesom at indtægterne fra sponsorer er steget fra 67 til 77 millioner kroner.

Administrerende direktør Jacob Nielsen udtrykker i årsrapporten tilfredshed med, at man for fjerde år i træk kan præsentere et millionoverskud.

Han advarer dog også om, at der venter klubben nogle svære år - især fordi man fra årsskiftet mister forpagtningen af Atletion-komplekset.

Dertil kommer en periode, hvor der skal bygges nyt stadion, som også medfører nogle omkostninger.

- Vi er så småt ved at forberede alle vores interessenter - ikke mindst fans og sponsorer - på, at der venter os nogle vanskeligere forhold, før det ikke bare bliver godt, men rigtig godt med det nye stadion, siger Jacob Nielsen.

- Det er en periode, der kommer til at stille store krav til os alle, og vi har brug for en fortsat uformindsket opbakning fra byen, hvis vi skal stå solidt rustet, når vi rykker ind på vores nye hjemmebane i 2026.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.