I sjette forsøg lykkedes det omsider for OB
Trods en historisk dårlig sæsonstart havde OB’s sportsdirektør Björn Wesström, på forhånd fredet træner Andreas Alm uanset resultatet mod AC Horsens.
Efter fem runder havde OB tabt fire af deres kampe og spillet en enkelt uafgjort, hvilket har givet dem ét enkelt point. ”De Gule” har derimod haft en god sæsonstart med otte point inden sjette spillerunde. Fynboerne skulle derfor kæmpe imod den stærke Horsens-defensiv, i forsøget på at jagte vigtige point.
Efter fire minutters spil blev der sat et velplaceret hjørnespark lige i panden på Bjørn Poulsen, men han headede over mål. OB fortsatte sit aggressive spil og satte Jens Berthel Askous tropper under højt pres i minutterne efter.
Omkring 10 minutter senere var det lige ved og næsten for AC Horsens. Et indlæg fra Musonda og et efterfølgende hovedstød fra Anders K. Jacobsen ramte stolpen. Hurtigt efter bød Anders K. Jacobsen igen ind med et skud på mål efter en fantastisk nedtagning og vending.
På trods af chancer til begge hold, formåede ingen af dem, at sparke den i nettet. Anders K. Jacobsen havde klart de største muligheder for at sende AC Horsens foran.
Målchancer i massevis
OB’s første gule kort blev trukket af Max Fenger, da han ser sig nødsaget til at bremse et angreb. Kampgejsten fra det pressede OB-mandskab er tydelig at mærke. Konstant testede de AC Horsens defensiv. Og på kontraen finder Anders K. Jacobsen igen og igen bolden foran OB’s mål, men formår ikke at veksle det til et mål.
Efter 84 minutter lykkedes det endelig for OB. Indskiftede Bashkim Kadrii banker bolden forbi Delac og scorer hans andet sæsonmål. Fansene bryder ud i en forløsende jubel. ”De Gule” kæmper bravt, men ændrer ikke resultatet. I de døende minutter trækker Aske Adelgaard dobbelt gult og må gå af banen.
En befriende 1-0 sejr til den stolte traditionsklub.