Kent Nielsen vil se større skarphed i europæisk returkamp

Kent Nielsen godkender Silkeborgs indsats i Finland, hvor et rødt kort formentlig var skyld i smalt nederlag.

Artiklens øverste billede
Kent Nielsen ses her på sidelinjen under torsdagens kamp i Helsinki. - Foto: Emmi Korhonen/Ritzau Scanpix

Det ærgrer Silkeborgs cheftræner, Kent Nielsen, at hans mandskab torsdag aften tabte 0-1 ude til HJK Helsinki i den første af to playoffkampe om en plads i Europa Leagues gruppespil.

Havde Silkeborg kendt sin besøgelsestid, var hjemrejsen mod søhøjlandet foregået med et bedre resultat i bagagen, siger europamesteren i et interview på superligaklubbens hjemmeside.

- Det var en klassisk international fodboldkamp, hvor det drejer sig om at være effektiv på det rigtige tidspunkt.

- Vi er enormt ærgerlige og bitre over, at vi tabte en meget taktisk og chancefattig kamp. Vi kontrollerede anden halvleg virkelig godt, og vi lå og lurede på at slippe igennem, mens de stort set ikke var inde på vores banehalvdel.

- Vores røde kort ændrede det hele, for efter det udnyttede de et langskud, og det er vi ærgerlige over. Men det understreger, at man skal score på sine chancer i europæisk fodbold. Vi havde en eller to store chancer, og mål der kunne have ændret det hele. Men vi scorede ikke, og derfor er vi skuffede, siger Kent Nielsen.

Han henviser formentlig til, at superligatopscorer Nicklas Helenius havde en gigantisk afbrænder i første halvleg.

Samtidig mener Kent Nielsen, at Andre Calisirs direkte røde kort midt i anden halvleg ændrede kampforløbet fra Silkeborg-dominans til et finsk overtag.

Calisir har undskyldt sit røde kort over for holdkammeraterne.

- Jeg sagde undskyld for at sætte dem i denne her situation, men vi er et hold, og det er, hvad der sker i fodbold.

- Jeg kan ikke give dommeren skylden. Han gjorde sit job, siger forsvarsspilleren til Ekstra Bladet.

Det var Calisirs første betydende kamp, siden han blev skadet i marts.

Cheftræner Kent Nielsen ser stadig Silkeborg som et godt bud på en samlet vinder af playoffdysten, og det samme gør forsvarskrumtap Tobias Salquist forud for næste uges returkamp på Jysk Park.

- Mulighederne er gode. Vi skal ud og slå os løs og gøre de samme ting som i den første kamp, og så skal vi have scoret nogle mål, det er vi tvunget til nu, siger Salquist.

Den samlede vinder ender i Europa Leagues lukrative gruppespil, mens den samlede taber havner i Conference Leagues gruppespil, hvor pengene er en anelse mindre.

Inden torsdagens returkamp i Silkeborg skal de rødblusede ud i et topopgør i Superligaen. Søndagens ”El Plastico” mod FC Nordsjælland i Farum er nemlig en dyst mellem rækkens nummer et og to efter de første fem spillerunder.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.