Real Madrid åbnede sæsonen med sikker Super Cup-titel

Champions League-vinderne var et niveau over Jesper Lindstrøms Eintracht Frankfurt onsdag i Helsinki.

Artiklens øverste billede
Real Madrid var dominerende i spillet fra start. Foto: Javier Soriano/AFP

Champions League-vinderen Real Madrid havde ikke de store problemer med at sparke sæsonen i gang med en titel i den europæiske Super Cup onsdag.

Den spanske storklub var et niveau over Jesper Lindstrøm og Eintracht Frankfurt, sidste sæsons Europa League-vindere, og vandt komfortabelt 2-0 med en scoring i hver halvleg.

Frankfurt skulle præstere på bagkant af det forsmædelige 1-6-nederlag til Bayern München i weekendens Bundesliga-premiere, hvor man allerede ved pausen var nede 0-5.

Tyskerne løftede sig, men var langt fra en sejr.

Real Madrid var dominerende i spillet fra start, men tyskerne kom også frem til nogle pæne chancer. Faktisk var det Lindstrøms hold, der var tæt på at tage føringen efter lidt over et kvarters spil.

Daichi Kamada blev spillet helt fri, men Thibaut Courtois fortsatte takterne fra sidste sæson og leverede en stor redning.

Herefter var det Real Madrid, som kom frem til de største chancer.

Forsvarsspilleren Tuta måtte kaste sig ned og lave en heroisk redning på målstregen, da Vinicius Junior passerede Kevin Trapp, som ti minutter før pause måtte præstere en flot redning på et forsøg fra selv samme brasilianer.

På et efterfølgende hjørne kom Trapp dog på mellemhånd. Bolden havnede hos Casemiro, som viste fint overblik og headede bolden ind foran mål til en helt blank David Alaba. Han skulle bare skubbe bolden ind til 1-0.

Scoringen bragte endnu mere ro til Real Madrids boldomgang, og det blev taget med ind i anden halvleg. 2-0 var hele tiden tættere på end udligning.

Casemiro hamrede bolden på overliggeren efter en times spil, og små fem minutter senere kom fordoblingen af føringen.

Vinicius Junior fandt Benzema på kanten af feltet, og med hjælp fra en tvivlsom indsats af Trapp fik han dirigeret bolden ind midt i målet.

Der var optræk til flere mål, men det blev ved de to scoringer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.