Eriksen debuterer i United-skuffelse på Old Trafford

Christian Eriksen fik Premier League-debut for Manchester United, der tabte hjemme til kontrastærke Brighton.

Artiklens øverste billede
Christian Eriksen er skiftet fra Brentford til Manchester United. Foto: Toby Melville/Reuters

Manchester United åbnede søndag den nye sæson på samme måde, som var kendetegnende for sidste sæson. Nemlig med en skuffelse.

Hjemme på Old Trafford måtte de store stjerner se sig slået med 1-2 af Brighton.

Christian Eriksen fik ligadebut for United, men den kommer han ikke til at huske for det gode. Hverken han eller United kunne være tilfreds med præstationen.

Manager Erik ten Hag havde som udgangspunkt placeret Eriksen som angriber fra start, men danskeren trak meget tilbage i banen for at være med til at bygge spillet op.

Den fase fungerede bare slet ikke for United, der ofte løb panden mod en mur på banens sidste tredjedel. Første halvleg bød blot på en stor chance til hjemmeholdet, da Bruno Fernandez sparkede over mål i indledningen.

Men udeholdet var mere end en stærk defensiv. Allerede i første minut prøvede Brighton at fortælle, at holdet var kommet til Old Trafford for at jagte sejren.

Få sekunder var således spillet, da Leandro Trossard fik chancen efter en forsvarsfejl, men hans forsøg gik i sidenettet.

Det var langtfra eneste gang, at Uniteds defensiv var på hælene. Gang på gang blev den udspillet af Brightons kvikke kontraspil.

Det gav første gang bonus for udeholdet efter en halv time, da den tidligere United-spiller Danny Welbeck blev sendt i dybden. Hans tværpasning passerede til bageste stolpe i feltet, hvor tyske Pascal Gross nemt kunne score til 1-0.

Ni minutter senere var Gross igen på spil og satte glasur på kagen efter en perfekt kontra. David de Gea reddede i første omgang forsøget fra Solomon March, men Gross sendte returen i målhjørnet til 2-0.

På bænken sad superstjernen Cristiano Ronaldo og var tydeligvis utilfreds med både Uniteds spil og sin egen placering. Fra det 53. minut fik han lov at vise, at han kunne gøre forskellen.

Indskiftningen af portugiseren sendte Eriksen ned i central rolle på midtbanen, og med ændringerne var United i stand til at sætte Brighton under hårdere pres.

Efter godt 20 minutter var Eriksen tæt på med et langskud, og på det efterfølgende hjørnespark lykkedes det endelig at reducere. I en værre rodebutik foran mål endte Alexis Mac Allister med at score selvmål.

Så lurede comebacket, men i kampens resterende del havde United svært ved at sætte Brighton under pres og skabe chancer, og derfor blev sæsonen indledt med en United-skuffelse.

I ligaens anden kamp søndag eftermiddag spillede Leicester 2-2 hjemme mod danskerklubben Brentford, der havde Christian Nørgaard og Mathias Jensen i startopstillingen.

Leicester førte 2-0, men Thomas Franks mandskab kom tilbage og fik point med hjem.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.