Ung dansker debuterede med hovedrolle for Rosenborg

Få dage efter skiftet fra Horsens scorede Casper Tengstedt for Rosenborg og fremtvang en udvisning i sejr.

Artiklens øverste billede
Casper Tengstedt blev i denne uge solgt til Rosenborg. Foto: Jens Dresling

For fem dage siden blev Casper Tengstedts skifte fra AC Horsens til Rosenborg en kendsgerning, og lørdag blev det så allerede til debutscoring for den 22-årige danske angriber.

Tengstedt var her, der og alle vegne og skulle bare bruge 13 minutter i Rosenborgs hvide trøje, før han viste prøver på sin målnæse.

Han scorede til 1-0 i det, der senere skulle blive en sejr på 2-1 over HamKam, der har Jakob Michelsen som træner.

En anden Rosenborg-dansker - Carlo Holse - sendte et frispark ind i feltet, hvor HamKams forsvar forsøgte at trække offside, helt uden succes. Tengstedt løb sig fri og kunne blank foran mål flugte bolden behersket i nettet til føring.

Efter 31 minutter havde Tengstedt chancen for at øge til 2-0 fra en lidt spids vinkel i feltet, men han mistimede sit forsøg. I stedet udlignede HamKam præcis et minut senere.

12 minutter efter pausen skulle Tengstedt igen få en hovedrolle. Han kom til en friløber, og da dommeren vurderede, at han blev stoppet af en nødbremse uden for feltet, var der rødt kort til Halvor Opsahl.

Få minutter senere havde Tengstedt en stor chance, men hans flade forsøg strøg forbi den ene opstander.

I stedet sørgede Ole Sæter for det forløsende mål, da han headede Rosenborg på 2-1 med 20 minutter tilbage.

Rosenborg ligger nummer fire i den norske Eliteserie efter 17 spillerunder med fire point op til førerholdet fra Molde. Ham-Kam ligger på 12.-pladsen.

Tidligere lørdag sejrede den forsvarende mester, Bodø/Glimt, med hele 7-0 hjemme mod Odds ballklubb. Bodø/Glimt ligger på tredjepladsen, tre point foran Rosenborg.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.