Spanien åbnede med sejr i Danmarks EM-gruppe trods chokstart

Tre hovedstødsmål sikrede Spanien sejren over Finland, da de to nationer spillede deres første EM-kamp.

Artiklens øverste billede
Mariona Caldentey og Marta Cardona fejrer det fjerde mål. Foto: REUTERS/Bernadett Szabo

Spanien var kæmpe favorit, da den store fodboldnation fredag åbnede EM i fodbold for kvinder med en kamp mod Finland, og det endte da også med sejr.

Men det gik ikke så let som ventet. Finland scorede allerede i første minut og lagde dermed et hårdt pres på spanierne, som dog slog tilbage og vandt 4-1 efter tre hovedstødsmål og en scoring på straffespark.

Det betyder, at spanierne tager føringen i EM’s gruppe B, hvor Danmark senere fredag aften ramler ind i Tyskland.

Spanien var i fredagens opgør i England uden sin helt store stjerne Alexia Putellas, som i 2021 blev kåret som verdens bedste fodboldspiller. Kort før turneringsstart løb hun ind i en korsbåndsskade.

Det havde måske givet finnerne en smule moral og tro på sejr. I hvert fald kom de buldrende fra start, og allerede inden der var gået et minut, lå bolden i det spanske mål.

Linda Sällström løb dybt og fik serveret en formidabel stikning. Hun tog bolden med sig i høj fart og scorede med hjælp fra indersiden af stolpen.

Ikke desto mindre var det tydeligt, at Spanien var stærkest. Sydeuropæerne sværmede konstant om det finske felt, og efter 22 minutter kom bolden over stregen. Målet blev dog annulleret, fordi bolden havde været ude.

Fire minutter senere var den dog god nok. Anfører Irene Paredes steg op til et hårdt hjørnespark, og med panden ekspederede hun kuglen i nettet med stor kraft.

Comebacket blev fuldendt fire minutter før pausefløjt. Mapi Leon krøllede bolden flot ind foran mål, hvor Aitana Bonmatí med fin teknik styrede den videre op i målhjørnet med hovedet.

To hovedstødsmål blev til tre efter pausen, da Spanien bragte sig foran med 3-1. 75 minutter inde i kampen steg Lucía García op til et nyt flot indlæg fra Mapi Leon, og så stangede hun bolden i nettet.

I overtiden blev Spanien tildelt et straffespark, som Mariona Caldentey stensikkert omsatte til mål med en afslutning helt oppe i hjørnet.

Finland kunne intet stille op og skal nu rette fokus mod Danmark, som er finnernes næste modstander.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.