Giggs stopper som træner for Wales efter voldsanklager

Ryan Giggs har valgt at trække sig som landstræner, da han er tiltalt for vold mod ekskæreste.

Artiklens øverste billede
Ryan Giggs har været suspenderet fra jobbet som landstræner siden november 2020, da han blev anholdt. Foto: Lars Poulsen

Manchester United-legenden Ryan Giggs stopper med øjeblikkelig virkning som landstræner for Wales.

Det oplyser Wales Fodboldforbund (FAW) på sin hjemmeside.

Det sker fem måneder inden, at Wales skal deltage i VM for første gang siden 1958.

Giggs har valgt at trække sig på baggrund af, at han er tiltalt for vold mod sin tidligere kæreste og hendes søster.

- Fodboldforbundet i Wales anerkender den personlige erklæring, der kom fra Ryan Giggs mandag aften.

- FAW udtrykker sin taknemmelighed til Ryan Giggs for hans periode som manager for herrelandsholdet og værdsætter den beslutning, han har truffet, hvilket er i walisisk fodbolds bedste interesse, lyder det.

Giggs har været suspenderet fra jobbet som landstræner siden november 2020, da han blev anholdt.

I stedet har Robert Page med stor succes vikarieret, og han kan nu se frem til at blive permanent landstræner.

Giggs har nægtet alle anklager om vold, men så til sidst ingen anden udvej end at trække sig.

- Efter megen overvejelse træder jeg med øjeblikkelig virkning tilbage fra min rolle som træner for Wales’ herrelandshold, lyder det mandag fra Giggs.

- Det har været en ære og et privilegium at træne mit land, men det er kun på sin plads, at Wales’ fodboldforbund, trænerstaben og spillerne gør sig klar til VM-slutrunden med klarhed og uden spekulationer om deres cheftræners position.

Den 48-årige Giggs blev landstræner for Wales i 2018. Forinden havde han været midlertidig træner og assistenttræner i Manchester United, som også var den eneste klub, han repræsenterede som aktiv spiller.

Giggs var United-spiller i perioden fra 1990 til 2014.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.