Dansk-spansk landstræner røg i klammeri med modstander

Thomas Christiansen endte i infight med Martiniques anfører og blev tildelt et rødt kort.

Artiklens øverste billede
Thomas Christiansen under kampen - før infight. Foto: Luis ACOSTA / AFP)

Den dansk-spanske træner for Panamas fodboldlandshold, Thomas Christiansen, fik en uventet hovedrolle natten til fredag dansk tid.

Han havnede således i en mindre infight med en af spillerne fra Martiniques landshold. Det viser tv-billeder fra TV3 Sport.

Ved stillingen 3-0 til Panama ville Thomas Christiansen samle bolden op, da den trillede ud til indkast, men Martinique-anfører Daniel Herelle slog kuglen ud af landstrænerens hånd.

Thomas Christiansen greb ud efter bolden igen, men Daniel Herelle kom først og greb så fat i trænerens jakkesæt, så de to stødte sammen.

Spillere og ledere fra begge lejre stormede ud mod sidelinjen, hvor bataljen udspillede sig, og det endte med et kaotisk forløb, hvor alle skubbede til alle.

Dommeren ankom hurtigt til balladen, løftede armen og tildelte Thomas Christiansen et rødt kort. Daniel Herelle slap med et gult kort.

Efter opgøret udeblev Thomas Christiansen fra et pressemøde, skriver mediet JM Deportes. Fysisk træner Christian Beguer dukkede op i hans sted og undskyldte på vegne af sin chef.

- Det første, Thomas sagde til mig, var undskyld for den spontane reaktion, han havde i kampen, lød det fra Christian Beguer.

Thomas Christiansen og Panama vandt kampen i den nord- og centralamerikanske Nations League med 5-0.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.