Kø har udsat Champions League-finalen
Champions League-finalen mellem Liverpool og Real Madrid er blevet udsat i et kvarter.
Liverpool og Real Madrid skulle have skudt årets Champions League-finale i gang klokken 21.
Men opgøret er indtil videre blevet udsat til 21.30.
Det bekræfter både Liverpool FC og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) på deres Twitter-profiler.
Hverken klubben eller Uefa skriver om årsagen til udsættelsen, men på sociale medier har flere postet billeder af betydelige køer uden for stadion.
Det peger på, at ikke alle tilskuere endnu er kommet ind på Stade de France i Paris, der er vært for finalen.
På stadion er det over højtalerne blevet meddelte, at udsættelsen sker af ”sikkerhedsmæssige” årsager, skriver Reuters.
/ritzau/