Rinne forlader AaB som udlændingen med flest kampe

Målmanden Jacob Rinne forlader AaB som den udlænding, der har spillet flest kampe for klubben i historien.

Artiklens øverste billede
Jacob Rinne (i grønt) spillede søndag sin kamp nummer 167 for AaB, der tabte 0-3 i Parken til mestrene fra FC København. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den svenske målmand Jacob Rinne forlader AaB efter næsten fem års samarbejde. Det oplyser den nordjyske fodboldklub på sin hjemmeside.

Rinne er noteret for 167 kampe for AaB siden 2017. Det er flest kampe for en udlænding i AaB nogensinde.

AaB-sportschef Inge André Olsen ville gerne have forlænget med Rinne, men det kommer ikke til at ske.

- AaB har igennem tiden været begunstiget af dygtige målmænd, og Jacob Rinne har i de seneste fem sæsoner vist sig som den måske bedste af dem alle.

- Jeg skal være ærlig at sige, at det er en gåde for os, at der fra udlandet ikke har været større efterspørgsel efter Jacobs kvaliteter, end tilfældet har været.

- Men det står også klart, at vi meget gerne havde forlænget samarbejdet med ham, siger Inge André Olsen til klubbens hjemmeside.

Rinne forklarer, at han har lyst til at prøve noget nyt i karrieren.

- Jeg har haft en fantastisk tid i AaB med en masse gode mennesker omkring mig både på og uden for banen, og derfor har det heller ikke været et let beslutning at tage afsked med klubben.

- Men snart er jeg 29 år, og hvis jeg skulle have endnu en fodboldoplevelse i et nyt land, så var det nu, fastslår Rinne.

Det kan blive til endnu en kamp for AaB, hvis holdets femteplads i Superligaens mesterskabsspil ender med at give adgang til en playoffkamp om at spille i Europa i næste sæson.

Det sker, hvis FC Midtjylland vinder torsdagens pokalfinale over OB. Så skal AaB møde nummer syv fra nedrykningsspillet, Viborg FF, i den kommende weekend.

- Jeg er beæret over, hvordan jeg har kunnet mærke, at klubben har ønsket at beholde mig, og forhåbentlig får jeg endnu en kamp på søndag til at betale tilbage for tilliden.

- Poul Buus (AaB-målmandstræner, red.) skal have en kæmpe tak for samarbejdet.

- Til sidst skal der lyde en særlig tak til vores fantastiske fans, som altid viser både holdet og jeg selv en uvurderlig opbakning, siger Rinne.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.