Comeback gjorde Manchester City til Premier League-mestrene 2021/2022

Efter et kæmpe drama på sidste spilledag er Manchester City engelsk mester for fjerde gang på fem år.

Artiklens øverste billede
Både spillere og fans løb på banen efter kampen. FOto: Oli SCARFF / AFP

De fleste Manchester City-fans - og de fleste fodboldfans generelt, kan givetvis huske, da Sergio Agüero i tre minutters tillægstid sikrede City det engelske mesterskab i 2012 på sidste spilledag mod QPR.

En sensationel afslutning på en mesterskabsduel, som man ikke forventede at se igen.

Men søndag leverede den blåblusede Manchester-klub en næsten identisk oplevelse, da man sikrede mesterskabet i sidste spillerunde.

Et kvarter før tid var City bagud 0-2 hjemme mod Aston Villa, og dermed var Liverpools samtidige sejr på 3-1 over Wolverhampton ved at sende mesterskabet til Liverpool.

En indskiftning af Ilkay Gündogan blev dog altafgørende. Han reducerede til 1-2 og scorede også målet til 3-2 bare fem minutter efter sit første mål.

Dermed sikrede han sig for evigt en fremtrædende plads i klubbens historiebøger.

Comebacket var fuldendt, sejren blev kørt hjem, og Manchester Citys fans stormede banen i jubelrus efter endnu en vanvittig afslutning.

Liverpool fik en skidt start hjemme mod Wolverhampton takket være elendigt forsvarsspil af Ibrahima Konaté efter små tre minutters spil.

Han fejlbedømte et udspark fuldstændig, så Raúl Jiménez kom fri og kunne spille Pedro Neto helt fri foran mål til 1-0-scoring.

En genial frispilning af Thiago til Sadio Mané sørgede dog for udligning 20 minutter senere, så det igen kun var et enkelt mål, man skulle bruge for at lægge maksimalt tryk på City.

Imens havde City svært ved at nedbryde Aston Villas kompakte defensiv, og mindre end ti minutter fra pause blev Etihad Stadium ramt af et chok.

En kontra til gæsterne endte med et indlæg, som Matty Cash kunne heade ind fra kort afstand, da João Cancelo snorksov i sin opdækning.

Der blev tavst blandt de lyseblå på lægterne i Manchester, mens der udbrød vild jubel på Anfield i Liverpool, da nyheden nåede frem. Et mål mere til Liverpool ville sende mesterskabet til Beatles-byen, hvis ikke City fik lavet to mål mod Villa.

Det var status, da holdene gik til pause. Dem, der ønskede spænding i mesterskabskampen, kunne ikke bede om mere.

Og 20 minutter før tid i kampene brød der jubel ud på Anfield igen. Ikke på grund af et Liverpool-mål, men fordi den tidligere Liverpool-stjerne Philippe Coutinho gjorde det til 2-0 for Aston Villa.

Pludselig så det nærmest umuligt ud for City i forhold til at vinde. Men Liverpool skulle selv vinde, og en offside havde frarøvet Sadio Mané endnu en scoring tidligt i anden halvleg.

Det lykkedes Liverpool at hente sejren på sene scoringer af Mohamed Salah og Andy Robertson, men inden de kom, havde Ilkay Gündogan orkestreret Citys vilde comeback.

1-2 i 76. minut, 2-2 ved Rodri i 78. minut og mesterskabsmålet af den tyske midtbanemand til 3-2 i 81. minut.

Dermed må Liverpool nøjes med andenpladsen, men kan se frem til at skulle spille Champions League-finale lørdag mod Real Madrid.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.