FCK fejrede mere end sejren i dramatisk opgør i Randers

FCK vandt 2-0 i Randers. Nu er mesterskabet så godt som sikret.

Artiklens øverste billede
Hakon Harraldsson leverede målet til 1-0, da FCK vandt 2-0 i Randers. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Fire point i sæsonens sidste to kampe ville helt sikkert være nok til at sikre det første mesterskab i tre år. Ja, endda kunne tre point være nok på grund af målscoren. Holdet var inden dagens runde nemlig over 10 mål bedre end FC Midtjylland på andenpladsen.

Derfor kunne man de facto fejre det danske mesterskab med en superligasejr i Randers denne søndag.

I en kamp, hvor begge holds målmænd fik heroiske roller, var det FCK, der tog sæsonens vigtigste tre point, da holdet vandt 2-0 over Randers.

Randers havde dog ikke tænkt sig, at københavnerne skulle fejre noget som helst. ”Hestene” startede kampen som lyn og torden og kom frem til flere gode tilbud. Omvendt så det ud til, at FCK-spillerne troede, at de allerede havde vundet mesterskabet. Ingen så ud til at kunne finde rytmen.

Alligevel var det FCK, der fik kampens første store chance, da purunge Hakon Harraldsson spillede sin islandske landsmand Johannesson fri foran mål, men Patrik Carlgren i Randers-målet stod fast og blokerede forsøget. Målmanden skulle kort tid efter på arbejde igen, da et indlæg blev sendt dybt ind i feltet, hvor en FCK-spiller fik foden på bolden, men Carlgren leverede en håndboldredning på stregen og holdt sit hold inde i kampen.

Nu var det Randers-spillernes tur til at se vakkelvorne ud. FCK spillede sig tættere og tættere på mål, og det betød blandt andet, at der blev plads til Peter Ankersen, som blev spillet fri foran mål. Igen, igen fik Patrik Carlgren foden på bolden og parerede forsøget til hjørnespark.

At Randers ikke var bagude 3-0 kunne man takke Carlgren for. Sådan en præstation fortjener en øjeblikkelig lønforhøjelse.

Champagnebold

Der var som sådan også noget at spille for for Randers’ vedkommende denne dag. Kronjyderne kunne med en sejr nemlig stadig drømme om at løbe med bronzemedaljerne, men det ville kræve et mindre mirakel. Det ville kræve, at klubben skulle vinde de sidste to kampe meget stort, mens Silkeborg IF skulle tabe sine to sidste kampe meget stort. Ikke nok med det skulle AaB tabe minimum en af de sidste to kampe. Som sagt: et mindre mirakel.

Men hvem siger, at man ikke må drømme stort? Ikke Randers FC. I anden halvleg lagde holdet igen pres på FCK, som havde svært ved at spille sig til store chancer. Problemet for Randers var dog, at man selv havde svært ved at komme frem til noget. Derfor endte kampen i en form for limbo, hvor begge hold lullede hinanden og tilskuerne i søvn.

Det blev der dog lavet om på, da Harraldsson tog et løb ind bag forsvaret, modtog bolden på kanten af feltet og lagde sin fod så hårdt på bolden, at den blev kanoneret ind i målhjørnet. 1-0 til FCK.

Nu kunne FCK-spillerne praktisk talt smage mesterskabschampagnen.

Men der skal meget lidt til at ændre en kamp. Pludselig spillede Randers sig op tæt på FCK’s mål, og da Denis Vavro kom for sent i en tackling, sparkede han til sin modspiller i stedet for bolden. Først blev der dømt frispark, men efter en hjælpende hånd fra VAR, blev det klart, at der var tale om et straffespark.

Man blev forkælet i dag. Måske ikke med mange mål, men med fremragende målmandsindsatser. Denne gang var det Kamil Grabaras tur til at levere på stregen, da han kastede sig til den rigtige side og reddede ikke kun straffesparket, men potentielt FCK’s guldhåb.

Guldhåbet blev til virkelighed, da indskiftede Khouma Babacar i overtiden sendte kuglen i nettet til 2-0. Det blev samtidigt kampens sidste højdepunkt, og nu er FCK med al sandsynlighed på vej til at blive danske mestre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.