Millioner blev indsamlet til Ukraines krigsofre i venskabskamp

Over 20.000 tilskuere skabte gåsehudsfremkaldende stemning, da Ukraine spillede første kamp siden krigsudbrud.

Over 600.000 euro blev samlet ind til ofre for krigen i Ukraine ved en venskabskamp onsdag mellem Borussia Mönchengladbach fra den tyske Bundesliga og Ukraines fodboldlandshold.

Det skriver det tyske fodboldmagasin Kicker på sin hjemmeside.

Beløbet svarer til knap 4,5 millioner kroner.

Det var det ukrainske landsholds første kamp, siden russiske styrker invaderede landet 24. februar.

Kampen i Tyskland, der endte med en sejr på 2-1 til Ukraine, blev overværet af godt 20.000 tilskuere, som ifølge Kicker skabte en stemning og en atmosfære, som gav gåsehud.

Hvert eneste angreb blev tiljublet fra tribunerne. Det samme gjorde kampens tre mål.

Inden kampstart takkede Wladimir Klitsjko, tidligere verdensmester i sværvægtsboksning, via et videolink fra Ukraines hovedstad for støtten.

- Hallo Borussia Park - jeg taler til jer fra Kyiv. Vi opgiver ikke vores kamp for at kunne leve i frihed. Vi takker jer alle for jeres storartede hjælp. Jeg er egentlig et meget ærgerrigt menneske og elsker konkurrence. Men i aften kan jeg ikke tage parti, fordi begge hold spiller for os, sagde Klitsjko.

Selv om der var tale om en venskabskamp, som blev arrangeret med kort varsel, sparede Borussia Mönchengladbach ikke holdets stjerner.

Cheftræner Adi Hütter sendte i løbet af de 90 minutter stamspillere som Yann Sommer, Jonas Hofmann og Lars Stindl i kamp.

Det skete som ”et vigtigt tegn på solidaritet” med aftenens modstander.

Men også på den baggrund, at det ukrainske landshold er i gang med forberedelserne til en playoffkamp mod Skotland 1. juni. Vinderen af den kamp skal møde Wales om en plads i VM-slutrunden i Qatar.

Egentlig skulle kampen være spillet i marts, men den blev udskudt på grund af Ruslands invasion.

- Vi ønsker at præstere godt og være en værdig modstander for det ukrainske landshold, sagde cheftræner Adi Hütter inden kampen.

For Ukraines landsholdstræner, Oleksandr Petrakov, og mange tilskuere indtraf det mest bevægende øjeblik, da den ukrainske kunstner Kristina Solovej inden kampstart fremførte Ukraines nationalsang.

- Også jeg havde tårer i øjnene under nationalsangen. Det var for os alle meget emotionelt. Vi stod med gåsehud, siger Petrakov.

- Mange tak for den fantastiske stemning denne aften.

Kampen blev vist direkte i Ukraine, mens ProSieben i Tyskland havde afsat tre timer til at dække begivenheden.

I næste uge skal Petrakov til Italien med landsholdet, hvor det 17. maj møder Serie A-holdet Empoli i en venskabskamp.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.