FCM smed det hele og måske titlen i overtiden

Brøndby udlignede i sidste øjeblik og gav rivalerne fra FC København en stor hånd i guldkampen i Superligaen.

Artiklens øverste billede
Brøndby's Christian Cappis scorer med FCM's målmand David Ousted, Henrik Dalsgaard, Joel Andersson og Raphael Onyedika som tilskuere. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det er sådan fodbold kan være, fra himmel til helvede på et splitsekund. FC Midtjylland havde i slutfasen smidt to hveder i ovnen, fået vendt 0-1 til 2-1 mod Brøndby, den sejr, der skulle bruges for at holde trit med FC København i titelstriden, var inden for rækkevidde.

Men i overtiden, få sekunder før sidste fløjt, fik Brøndbys Andreas Bruus høvlet bolden i mål, FCM’erne måtte traske ud med tunge ben i visheden om, at det nok var det danske mesterskab, der røg ned fra hylden med et brag.

FC København er nu tre point foran FC Midtjylland med to runder tilbage, og desuden har hovedstadsklubben en bedre målforskel, der reelt er et ekstra point.

FC Midtjylland kunne ikke anvende tre af de vanlige forsvarsspillere i venstre side, Mads Døhr Thychosen, Paulinho og Nikolas Dyhr var alle ukampdygtige, og i stedet havde træner Bo Henriksen omplaceret den brasilianske midtbanespiller, Charles, til en rolle som wingback i venstre side.

Efter otte minutter spil rullede bolden hen for fødderne af Charles, der instinktivt var løbet ind centralt i feltet, men fra halvanden meters afstand kunne han ikke brage forbi en af Superligaens dygtigste målmænd, Mads Hermansen.

Den kiksede afslutning så ud til at forplante sig i brasilianerens fødder, i hvert fald rullede det ikke rigtigt på kanten, men det gjorde det heller ikke modsat, hvor skiftevis Gustav Isaksens og Edward Chilufyas udfordringer ikke lykkedes.

Brøndby skærmede målet med en backkæde med fire spillere, foran dem fire midtbanefolk tæt sammen og med et par hurtigløbere helt fremme i Mathias Kvistgaard og Marko Divkovic suppleret af Simon Hedlund.

Netop svenskeren stod bag Brøndbys mål til 1-0, da han i et kontrastød klogt trillede bolden langs græsset til Christian Cappis, og amerikaneren fik plantet kuglen bag David Ousted.

På forhånd vidste FCM, at kun en sejr talte i kapløbet med FCK, der med 2-1 over Silkeborg havde bragt sig fire point foran midt- og vestjyderne.

Brøndby ankom med selvtillid efter at have fået det første point i slutspillet via Mathias Greves sene udligning mod FC København, den tekniks dygtige midtbanespillers mål havde dog ikke givet ham en plads blandt de 11, der løb på banen.

I pausen fyrede Brøndbys fans bag det ene mål op og fik indhyllet MCH Arena i røg, kampen kog i kog efter at FCM i sidste halvdel af første halvleg ikke havde kunnet genvinde den kontrol, holdet havde i det indledningen.

Fra begyndelsen af anden halvleg styrkede Brøndby midtbanen ved at smide Josip Radosevic ind og pille angriberen Mathias Kvistgaarden ud, men manøvren kunne ikke forhindre FCM i at etablere et hårdt tryk på Brøndby-feltet, dog uden udbytte.

Derfor valgte FCM-træner Bo Henriksen at erstatte Charles med Pione Sisto efter en times spil, og dermed havde hjemmeholdet en overvægt af offensivt orienterede spillere i jagten på de mål, der skulle holde liv i håbet om at kunne true FCK inden de to sidste runder.

Brøndby kom frem til en stor mulighed, da Radosevic fandt Andreas Bruus i højre side, men hans skud blev snuppet af David Ousted, i den anden ende forsøgte Pione Sisto sig fra kanten af feltet, men forgæves. I det sidste hektiske kvarter blev Júnior Brumado prøvet som manden, der skulle åbne Brøndbys forsvar.

I stedet var det hans landsmand, Evander, der 10 minutter før tid, der gav hjemmeholdet lidt håb, da han løb igennem feltet og fra en spids vinkel sparkede bolden i mål til 1-1. På sidelinjen stod Vágner Love og Max Meyer parat til at give deres bidrag, udskiftningerne var planlagt inden udligningen, men inden den kunne blive eksekveret, hamrede Anders Dreyer bolden i mål efter listigt forarbejde af Evander i samarbejde med Raphael Onyedika.

På kort tid var kampbilledet vendt, nu var det Brøndby, der skulle frem på banen, i jagten på et brugbart resultat. Det lykkedes få sekunder før tid.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.