Vejle lægger pres på AGF i bunden

Vejle er efter sejr på 1-0 kun tre point efter AGF i Superligaen med to runder tilbage.

Artiklens øverste billede
AGF'erne har fået alvoren at mærke før de sidste to runder af Superligaen. Her er det AGF's Mikael Anderson. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Puha, AGF, nu skal der tages en meget dyb indånding, og hånden skal holdes meget roligt. Efter et nederlag på 1-0 til Vejle torsdag, har aarhusianerne nu kun tre point ned til nedrykningsstregen med to runder igen.

Begge hold startede kampen en smule afventede – ingen skulle risikere at blotte sig for meget, for det kunne være farligt i egen ende. Kampens første chance kom otte minutter inde i opgøret, da et hjørnespark til AGF fandt vej til stolpen og tilbage i feltet.

Men det var i den anden ende, at målet kom. Et gennembrud på venstrekanten førte ind i feltet, hvor Dimitrios Emmanouilidis bankede bolden ind i fjerneste hjørne.

Det rystede AGF, mens Vejle vandt initiativet på bolden. Hjemmeholdet var ved at komme yderligere foran på en afslutning i feltet, men Jesper Hansen stod i vejen. AGF fik lagt chokket væk, som halvlegen skred frem, dog uden at blive farlige, mens Vejle havde mistet det offensive touch og var henlagt til at forsvare.

AGF var lige ved at komme bragende ud, da Mustapha Bundu løb dybt, afleverede til Frederik Brandhof, som sendte den ind i feltet til en fri Jon Thorsteinsson, som kun var en fænomenal redning fra at score. Det var Luka Djordjevic også for Vejle, men hans skud var ukontrolleret. Thomas Kristensen var lige ved at lave selvmål, men blev reddet af Jesper Hansen.

Mikael Anderson var også tæt på at score, men det var, som om at bolden simpelthen bare ikke ville ind i målet for AGF. Til gengæld kunne Vejle heller ikke lukke kampen, som da et kontraangreb endte med et ufarligt langskud fra Edgar Babayan.

Men hvor man skulle forvente, at AGF lagde presset mod slutningen, havde Vejle relativt fint kontrol over kampen og satsede på omstillinger. AGF skiftede et hav af angribere ind - men det udlignende mål udeblev. I de to sidste runder skal AGF møde Viborg og FCN, mens Vejle møder FCN og OB.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.