Udskældt fodboldplæne i Parken tages i brug til firmafest

Fredag afholdes der ifølge B.T. en firmafest på græstæppet i Parken, få dage før Silkeborg kommer på besøg.

Artiklens øverste billede
Sådan så græstæppet i Parken ud for 12 dage siden, hvor Randers FC mødte FC København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den hullede og tilsandede fodboldplæne i Parken har fået masser af kritik gennem det meste af foråret.

Mens græsset er i bedring frem mod FC Københavns sidste hjemmekampe i denne sæson, så bliver der ifølge B.T. fredag afholdt en firmafest med omkring 1500 deltagere på dele af det plagede græstæppe.

Selv om banen bliver tildækket, så mener formand for Groundsman Association Denmark Karsten Paaske, at græsset vil lide skade.

- Jeg forstår dem ikke. De har ingen respekt for græsset. Nu står de endelig et bedre sted, og så sker der her.

- Jeg kan ikke forstå, at de ikke tænker græsset 100 procent - selv om alt det her har været oppe at vende, siger Paaske til B.T.

FCK’s pressechef Jes Mortensen bekræfter over for avisen, at arrangementet finder sted. Han skriver til B.T., at man ikke forventer nogen konsekvenser for banens tilstand.

Mortensen svarer ikke på, om man har forsøgt at fjerne eller få udsat fredagens firmafest.

På onsdag i næste uge tager FC København imod Silkeborg i tredjesidste spillerunde i Superligaens mesterskabsslutspil.

FCK, der i weekenden møder Brøndby på udebane, befinder sig i tæt guldkamp med FC Midtjylland, der er tre point efter det københavnske førerhold.

Selv om der blev lagt nyt græs i Parken så sent som i februar, så har det ikke hjulpet. Parkens bestyrelsesformand, Allan L. Agerholm, slog i april fast, at man vil baneproblemerne til livs med en varig løsning.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.