Qatar-kritikeren Solbakken ville tøve med at udtage Nadim

Hvis Ståle Solbakken var træner for Danmarks kvindelandshold, ville han tage en lang snak med Nadia Nadim.

Artiklens øverste billede
Ståle Solbakken kalder Nadia Nadims beslutning om at takke ja til at være ambassadør for VM i Qatar for et gigantisk selvmål. Arkivfoto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix

Fodboldspilleren Nadia Nadim blev i april udpeget som officiel ambassadør for det omdiskuterede VM i Qatar.

Hvis den tidligere FC København-træner Ståle Solbakken var landstræner for det danske kvindelandshold, ville han være i tvivl om, hvorvidt Nadim kunne bevare sin plads på landsholdet.

Spørgsmålet kan blive aktuelt frem mod sommerens EM, da Nadim torsdag var tilbage i fuld træning i sin amerikanske klub Racing Louisville for første gang ovenpå en korsbåndsskade.

- Det er et godt spørgsmål. Og det skal stilles. Er der så groft et tillidsbrud? Ville dine medspillere spille med dig? Hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig?

- Jeg synes, at den er svær, siger Ståle Solbakken til B.T. om den beslutning, som landstræner for det danske kvindelandshold Lars Søndergaard snart kan stå over for.

Den tidligere FCK-træner, der i dag er landstræner for Norges herrelandshold, kalder Nadims beslutning om at takke ja til ambassadørrollen for et ”gigantisk selvmål”.

Hvis Solbakken var i Lars Søndergaards sted, ville han tage en lang snak med Nadia Nadim for at få afdækket hendes motiver. Nordmanden vurderer, at angriberen kan have gode intentioner med sin ambassadørrolle.

- Men så er det måske en god idé ikke at tage penge for det og arbejde for det på en anden måde end gennem Fifa (Det Internationale Fodboldforbund, red.). Så havde det været meget nemmere at forstå, siger Solbakken.

Tidligere har han kritiseret formand i Dansk Boldspil-Union (DBU), Jesper Møller, for at være for vag i sin retorik.

Grundlæggende mener nordmanden ikke, at det er spillere og trænere, der skal gå forrest i kampen om at lægge pres på Qatar.

Solbakken fortæller til B.T., at han selv befinder sig i et dilemma om, hvorvidt han skal rejse til Qatar til november og december, hvor slutrunden afholdes uden det norske landsholds deltagelse.

Hvis han rejser til Qatar, er han usikker på, om det kan tolkes som om, at han støtter op om VM-værten.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.