Jammerbugt-ejer gav løn i kontanter: Min eneste mulighed

Flere Jammerbugt-spillere har ikke en dansk bankkonto, og derfor faldt forsinket løn i kontanter, siger ejer.

Flere fodboldspillere i 1. divisionsklubben Jammerbugt FC har fået deres løn for marts udbetalt i kontanter, efter at den var udeblevet.

Den kontante udbetaling skabte mandag stor forundring i Spillerforeningen, der har lagt pres på for at sikre spillerne deres betaling. Fagforeningen har aldrig tidligere oplevet, at en løn er faldet i sedler og mønter.

Klubejer Klaus-Dieter Müller forklarer til Nordjyske, at han ikke havde anden mulighed end at udbetale lønnen kontant, da flere spillere ikke har en dansk bankkonto.

- Spillerne skulle have løn senest lørdag, og her var en kontant udbetaling min eneste mulighed, siger Klaus-Dieter Müller til Nordjyske.

Han forsikrer samtidig, at skat og AM-bidrag nok skal blive ordnet.

Tyskeren afviser samtidig, at han på vej til at stikke af fra regningerne i den nordjyske fodboldklub. Han bliver - også selv om klubben i denne sæson skulle rykke ned i 2. division.

Alle kreditorer vil få deres penge, lover Klaus-Dieter Müller, der så vidt muligt vil sikre, at den fremtidige løn udbetales via bankoverførsler.

- Vi har nogle spillere, der kun skal være her to måneder mere, så de når nok ikke at få oprettet en dansk konto, men de andre, der skal være her i længere tid, vil jeg selv tage med ned i banken og sørge for, at de får en dansk konto, så vi har styr på den del, siger Klaus-Dieter Müller til Nordjyske.

Tyskeren købte Jammerbugt FC sidste år. Sidenhen er de fleste lokale og danske spillere stoppet i 1. divisionsklubben, mens Müller har rekrutteret udenlandske spillere.

Det er sket i så stor stil, at Jammerbugt FC for få uger siden i en kamp mod FC Helsingør stillede med et hold bestående af 11 udlændinge. Samtlige fem indskiftere havde også udenlandsk pas.

Efter kampen var borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade (V), ude at kritisere det manglende lokale islæt på holdet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.