Napoli snubler i tæt duel om Serie A-titel
Napoli tabte 2-3 til Fiorentina på hjemmebane og mistede dermed et alvorligt skridt i mesterskabskampen.
Napolis drøm om klubbens første mesterskab siden 1990 led søndag et alvorligt knæk.
Efter tre sejre i træk kom Napoli ned på jorden, da holdet tabte 2-3 til Fiorentina hjemme på Stadio Diego Armando Maradona.
Nederlaget efterlader Napoli med 66 point for 32 kampe på tredjepladsen i Serie A.
Inter står for en kamp mindre noteret for samme pointtotal, mens AC Milan har 67 point inden sin kamp mod Torino søndag aften.
Fiorentina er nummer syv med 53 point og er efter en ubesejret stime på nu fem kampe i træk efterhånden aktuel til en europæisk billet.
Napoli var på hælene i det meste af opgøret mod Fiorentina,
Hverken klubikonet Dries Mertens’ udligning til 1-1 eller topscorer Victor Osimhens flotte 2-3-reducering blev fulgt op af mere, og derfor vandt udeholdet ganske fortjent.
Andetsteds forblev landsholdsspiller Joakim Mæhle på bænken i hele opgøret, da Atalanta tabte 1-2 hos Sassuolo.
Og tidligere søndag blev den tidligere Brøndby-spiller Morten Frendrup indskiftet efter 74 minutter, da Genoas håb om overlevelse led et knæk med et 1-4-nederlag mod Lazio.
Ciro Immobile scorede hattrick for Lazio, der er nummer fem i tabellen.