Eriksen lavede første Brentford-mål i ydmygelse af Chelsea

Christian Eriksen scorede til 2-1, da Brentford tog en overraskende sejr på 4-1 over Chelsea i Premier League.

Artiklens øverste billede
Christian Eriksen begyndte allerede at grine og juble, inden han var kommet på benene, efter sin scoring mod Chelsea. Foto: Chris Radburn/Reuters

Comebackeventyret fortsatte lørdag for Christian Eriksen.

Her kom den danske fodboldprofil for første gang på tavlen for Brentford, da holdet overraskende vandt med hele 4-1 over Chelsea i Premier League.

Eriksen scorede til 2-1 og sendte dermed Brentford i front, efter at holdet var kommet bagud 0-1. Han har nu scoret i tre kampe i træk på tværs af både klub- og landshold.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Sejren sender Brentford op på 33 point. Det rækker til en 14.-plads i Premier League. Der er 11 point ned til første hold under nedrykningsstregen, Watford.

Chelsea ligger nummer tre, nu med 14 point op til topholdet Manchester City. Der er otte point ned til første hold uden for top-4, Tottenham.

Andreas Christensen så hele kampen fra Chelseas bænk, mens Thomas Frank ud over Christian Eriksen også havde Christian Nørgaard og Mads Roerslev med fra start.

Et tøvende Chelsea-mandskab gav Brentford fine muligheder i kampens indledning, men langsomt fik hjemmeholdet kontrol over opgøret.

Det var dog først efter pausen, at målnettene begyndte at blafre. Men så gik det også stærkt.

Antonio Rüdiger satte gang i det hele med et mål, den tyske forsvarsspiller nok sent glemmer. Han trykkede således af langt ude fra, og bolden endte med at gå i mål via stolpen.

Men jublen over det vilde mål forduftede hurtigt på Stamford Bridge. Der var ikke engang gået to minutter, da Vitaly Janelt udlignede.

Derefter stemplede Christian Eriksen altså ind med sin første scoring for Brentford. På en hurtig omstilling serverede Bryan Mbeumo bolden til Eriksen, der stod helt umarkeret i feltet med kun Chelsea-målmand Edouard Mendy foran sig.

Danskeren prikkede i sikker stil bolden ind og sendte Brentford i front. Cirka fem minutter senere blev det så også 3-1 ved Vitaly Janelt, der lobbede bolden over Mendy.

Chelsea anlagde derefter et tungt pres, men fik altså ikke noget ud af anstrengelserne. Tværtimod. Efter et kiks i Chelsea-forsvaret lukkede netop indskiftede Yoane Wissa nemlig kampen med sit mål til 4-1 i 87. minut.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.