Xavis ofring af talenter har bragt Barcelona på ret køl

Tilgang af garvede spillere og flere af dem i startopstillingen har løftet Barcelona, mener Morten Bruun.

Artiklens øverste billede
Xavi Hernandez overtog cheftrænerrollen hos FC Barcelona i november. Foto: Josep Lago/AFP

Da FC Barcelona i starten af november hev klublegenden Xavi ind som ny cheftræner efter fyringen af Ronald Koeman, gav det glæde og optimisme i Barcelona.

Skuden kom dog ikke umiddelbart på ret køl. Resultaterne var stadig langt fra Barcelona-standard, og optimismen led hurtigt et knæk.

Men i januars transfervindue var Barcelona aktive og hentede flere rutinerede spillere til.

Veteranen Dani Alves kom tilbage til Camp Nou, og 32-årige Pierre-Emerick Aubameyang blev hentet i Arsenal.

Derudover kom Manchester City-profilen Ferrán Torres samt Adama Traoré til - to navne til offensiven sammen med Aubameyang.

Med undtagelse af Traore er de alle blevet faste startere nærmest fra dag et, og det er ifølge TV 2 Sports fodboldekspert Morten Bruun en af de væsentligste forklaringer på Barcelonas igangværende genrejsning.

- Vi kan jo se nu, at det var mere af nød end af lyst, at Xavi brugte alle de her unge B-spillere i efteråret som Abde og Jutglà, siger Morten Bruun til TV 2 Sports hjemmeside.

- Alle de offensive spillere fra efteråret indtager sekundære roller. Der har Xavi været nådesløs. Han har sagt, at ”hvis vi skal være FC Barcelona igen for alvor, skal vi have nogle bedre spillere”. Det er jo den mest markante ændring på holdet.

Søndag aften kommer holdet på den ultimative prøve, når Barcelona gæster Real Madrid - La Ligas førerhold - til endnu et El Clasico-brag.

Og tørsten efter en sejr over ærkerivalerne er uden tvivl stor hos Barcelona, som er ubesejret i 12 ligakampe i træk og har vundet de seneste fire.

Real Madrid har nemlig vundet de seneste fem indbyrdes kampe, hvoraf de fire har været i ligasammenhæng.

Barcelonas seneste sejr var dog på netop Real Madrids hjemmebane, Bernabeu, tilbage i marts 2019. Her vandt holdet fra Catalonien 1-0.

Bookmakerne har Real Madrid som lille favorit til opgøret, selv om hjemmeholdet må undvære topscorer Karim Benzema, der er skadet.

Uanset hvordan kampen ender, så mener Morten Bruun i hvert fald ikke, der er grund til pessimisme blandt Barcelonas fans længere.

- Ikke når jeg ser på den alder og det potentiale, der er i næsten alle spillerne i den forreste del.

- Pedri, Gavi, de Jong, Torres, Fati, Traoré… I den seneste tid har FC Barcelona jo lignet et hold, der kommer til at spille med om mesterskabet i næste sæson, mener han.

Barcelona indtager aktuelt fjerdepladsen i La Liga med hele 15 point op til Real Madrid i front. Barcelona har dog spillet en kamp færre.

Der er kampstart klokken 21 på Bernabeu søndag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.