Esbjerg fordømmer uroligheder: Vil blive taget meget seriøst

Esbjergs fans skal lære at tøjle deres frustrationer over holdet, siger træner Michael Kryger.

Fredagens uroligheder på Blue Water Arena, hvor Esbjergs møde med Lyngby i 1. division to gange blev afbrudt på grund af kast med fyrværkeri fra lægterne, vil blive taget meget seriøst i den vestjyske klub.

Sådan lyder det i en udtalelse fra Esbjerg, der tager afstand fra tilskuernes opførsel.

- I samråd med politi og øvrige myndigheder vil Esbjerg nu vurdere, hvilke konsekvenser aftenens hændelser vil medføre.

- For Esbjerg er det altafgørende, at fodboldoplevelsen på stadion er sikker, og derfor vil dette blive taget meget seriøst, skriver Esbjerg på sin hjemmeside.

Esbjerg tabte 0-3 til Lyngby. Med et par minutter tilbage af kampen lød der for anden gang brag på stadion efter kast med fyrværkeri, og så fløjtede dommer Jonas Bøgelund kampen af.

Men i protest over tilskuernes opførsel gik spillerne på banen igen for blot at stå stille og trille bolden rundt i de sidste par minutter, som var det en træningssession.

Esbjergs midlertidige træner, Michael Kryger, siger efter kampen til TV3 Sport, at fansene skal lære at tøjle deres frustrationer over klubbens sløje resultater.

- Til at starte med oplever jeg jo en flok Esbjerg-fans, der hepper på deres hold, og det vilde er jo, at da de andre scorer til 1-0, hepper de (fansene, red.) bare videre på Esbjerg.

- Hvis bare de havde holdt sig fra at kaste med de der dumme ting, så synes jeg, de bakkede holdet op. Det, der sker til sidst, må man ikke, og det skal man lade være med.

- Jeg kan godt forstå, de ikke er glade for, at deres hold taber 0-3 på hjemmebane, men vi må alle sammen lære at tøjle vores frustrationer, og det gælder nok også de gutter der, siger Kryger til TV3 Sport.

Fredagens kampe i 1. division var de sidste i grundspillet. Esbjerg sluttede på en tiendeplads med blot 20 point på kontoen efter 22 kampe. Nu skal holdet spille om at undgå nedrykning.

To personer blev anholdt, men bliver i løsladt igen i løbet af natten til lørdag. Det oplyser Karsten Højrup Kristensen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

De blev anholdt efter ordensbekendtgørelsen eller ”gadeuorden” ifølge vagtchefen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.