Thorup efter 4-4 mod PSV: Vores styrke ligger i bredden

Med et godt udgangspunkt fra Eindhoven satser FCK-træner Jess Thorup på at gøre arbejdet færdigt i Parken.

Artiklens øverste billede
FC København-træner Jess Thorup roste spillerne for at score fire mål i den første af to kampe mod PSV. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I en forrygende fodboldkamp spillede FC København torsdag 4-4 ude mod PSV Eindhoven. Det var den første af to kampe om at gå videre til kvartfinalen i Conference League.

FCK var uden angriberen Khouma Babacar, der ved en fejl blev registreret til de europæiske kampe, selv om han slæbte rundt på to spilledages karantæne.

Nicolai Jørgensen og de øvrige nye angribere i FCK-truppen var ikke registreret til at spille i Europa.

Derfor blev midtbanespilleren Pep Biel brugt som frontangriber fra start mod PSV, mens teenagerne William Bøving og Isak Johannesson spillede på kanterne.

Biel scorede to gange, mens Johannesson bidrog med åbningsmålet.

16-årige Roony Bardghji og 17-årige Emil Højlund blev skiftet ind i det sidste kvarter, og de unge spillere fik ros.

- Vi har sagt det før, men vores styrke ligger virkelig i bredden på truppen, og al den spilletid, som de unge fik i efteråret, er vigtig sådan en aften.

- Vi er ikke bange for at bruge dem, og de viste igen, at de er klar, når det gælder, siger FCK-træner Jess Thorup til klubbens hjemmeside.

Emil Højlund brændte dog en stor chance i overtiden for at score til 5-4.

Thorup er tilfreds med at spille 4-4, som kan vise sig brugbart i torsdagens returkamp.

- Vi fik det resultat, vi kom efter, for nu har vi stadig en god mulighed for at afgøre det på torsdag hjemme i Parken foran alle vores egne fans. Jeg tror på, at vi har en god mulighed, siger Thorup.

FCK var foran 3-1 ved pausen og brændte flere muligheder til at bringe sig yderligere foran. Derfor var det uafgjorte resultat og indsatsen i anden halvleg skuffende.

- Spillerne var ærgerlige og lidt frustrerede i omklædningsrummet efter kampen, men jeg synes, de har stor ære af den her indsats, for de leverede en fantastisk præstation.

- Men det fortæller jo også noget om ambitionerne, for vi havde chancerne til at vinde, siger Thorup.

FCK havde held med at presse og stresse PSV i de første 45 minutter, hvor hollænderne virkede rådvilde i defensiven.

- Især vores første halvleg var helt fantastisk. Vi viste stort mod, når vi havde bolden, og vi formåede at spille forbi dem og komme til masser af chancer.

- Der var talt meget om alle dem, vi manglede, men vi har hele tiden fokuseret på dem, vi har til rådighed, og de laver altså fire mål hernede mod et hollandsk tophold, lyder det fra Thorup.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.