Real Madrid slog Rayo i kamp præget af budskaber om fred

Tilskuere havde medbragt bannere i sympati for Ukraine, og La Liga kaldte på fred, da Real Madrid slog Rayo.

- No a la guerra.

Ruslands invasion af Ukraine blev lørdag mødt af tydelige budskaber i La Liga.

Normalt er LED-banderne langs banerne i de store ligaer helliget sponsorer, der poster milliarder i klubberne, men lørdag blandede sponsorer sig med budskaber som: ”No a la guerra”, som betyder: ”Nej til krig.”

Det skete blandt andet, da Rayo Vallecano tog imod Real Madrid lørdag aften. Real Madrid vandt opgøret med 1-0 efter fornemt sammenspil mellem Karim Benzema og Vinicius Junior.

På tv-transmissionen fra det spanske kunne man i grafikken ved siden af stillingen læse ordene ”Stop war”, ligesom flere fans havde medbragt bannere med støttende budskaber til Ukraine.

- La Liga ønsker at vise sin afstandtagen til enhver væbnet konflikt og sin støtte til fred med fokus på dialog og harmoni, skriver La Liga på sin hjemmeside.

Budskaberne præger La Liga-kampene hele weekenden.

Lørdag bød Rayo Vallecano gæsterne fra Madrid op til dans.

Hjemmeholdet bed godt fra sig i første halvleg, hvor Real Madrid-keeper Thibaut Courtois flere gange måtte på overarbejde i målet.

I den anden ende var Marco Asensio tæt på med et brag af en afslutning, som flot blev pillet af keeper Luca Zidane.

Real Madrids Casemiro havde bolden i mål efter knap 40 minutter, men scoringen blev annulleret efter et VAR-tjek.

I anden halvleg stod opgøret en smule mere i stampe. Luka Modric krøllede kuglen på træværket efter 73 minutter, men var i offsideposition.

Real Madrid havde svært ved at dirke Rayo-defensiven op, men efter 83 minutter lykkedes det. Karim Benzema og Vinicius Junior spillede pingpong i feltet, inden førstnævnte trillede kuglen i et tomt net.

Den kunne hjemmeholdet ikke svare på, og Real Madrid udbyggede dermed sin føring i toppen af La Liga.

Klubben har ni point ned til Sevilla, der har spillet en kamp færre.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.