Senegal fejrer mesterskab med gadefester og ny helligdag

Senegals præsident har udnævnt 6. februar til helligdag, efter at landsholdet vandt det afrikanske mesterskab.

Artiklens øverste billede
Senegalesere fejrer landets første afrikanske mesterskab i fodbold nogensinde. Foto: Zohra Bensemra/Reuters

Fejringen i Senegals hovedstad, Dakar, vil øjensynligt ingen ende tage, efter at fodboldlandsholdet søndag vandt Africa Cup of Nations for første gang nogensinde.

Og fremover får senegalesere sågar en betalt fridag den 6. februar for at markere den historiske sejr.

Sådan lyder i et præsidentielt dekret, oplyser en national public service-kanal i Senegal.

På Uafhængighedspladsen i hjertet af Dakar rystede jorden under euforiske senegalesere, da Liverpool-angriberen Sadio Mané satte det afgørende straffespark i nettet.

Pladsen vibrerede til lyden af dyttende biler, vuvuzelaer, fløjter og fyrværkeri.

- Jeg er så glad. Det er den bedste dag i mit liv, siger 25-årige Modou Ba, som til dagligt arbejder som bilvasker.

27-årige Seydou Nourou Diop siger, at det virkelig var tiltrængt med noget succes for Senegals fodboldlandshold.

- Vi har ventet længe. (Trofæet, red.) er her endeligt, siger han.

Mané tog det sidste og afgørende straffespark efter kampens 120 minutter. Holdkammerat fra Liverpool Mohamed Salah nåede end ikke at sparke for Egypten, før finalen var afgjort.

Og Senegal er mestre. Det satte præsident Macky Sall to fede strege under på Twitter, inden det kort efter blev oplyst, at 6. februar fremover bliver en fridag.

- Afrikansk mester! Sikke en kamp! Sikke et hold! I gjorde det. Et smukt fodboldøjeblik, en smuk samling og national stolthed. Stort tillykke til vores helte, skrev han.

I samme ombæring aflyste Macky Sall en ellers længe ventet rejse til øgruppen Comorerne, så han kunne komme hjem og byde de sejrende senegalesere velkommen i Dakar.

Det er første gang nogensinde, at Senegal har vundet det afrikanske mesterskab. Landsholdet tabte finalen mod Algeriet i 2019 og mod Cameroun i 2002.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.