Snefald har udskudt Tottenhams Premier League-kamp
Kraftigt snefald betyder, at søndagens kamp mellem Burnley og Tottenham er udsat.
Burnley og Tottenham kommer ikke i aktion i Premier League søndag eftermiddag som planlagt.
Begge klubber meddeler på sine platforme, at kampen er blevet udsat på grund af kraftigt snefald på Burnleys hjemmebane, Turf Moor.
Burnley tilføjer, at beslutningen er truffet af sikkerhedsmæssige årsager på grund af sne på og omkring banen.
Kampen skulle være sparket i gang klokken 15 dansk tid, hvor tre andre kampe i Premier League bliver afviklet som programsat.
Blandt andet skal danskerklubben Brentford forsøge at bryde en stime på fem ligakampe i træk uden sejr, når holdet har besøg af Everton.
Det er endnu uvist, hvornår den udsatte kamp mellem Burnley og Tottenham bliver afviklet.