Serie 1-hold undgik afklapsning i nederlag til Brøndby

Aalborg Freja bevarede en anelse spænding, før Brøndby satte tingene på plads i anden halvleg af pokaldysten.

Alt andet end et stort nederlag måtte betegnes som en succes for Serie 1-holdet Aalborg Freja, der torsdag aften mødte Brøndby i pokalturneringen.

Og nordjyderne slap da også fra opgøret mod de danske mestre med et hæderligt nederlag på 0-3.

Angrebsreserven Andrija Pavlovic åbnede scoringen tidligt, mens unge Jagvir Singh og Oskar Fallenius i anden halvleg sørgede for et sikkert avancement til kvartfinalen.

Brøndby var ikke overraskende kolossal favorit til at gå videre fra pokaldysten mod Aalborg-klubben, selv om cheftræner Niels Frederiksen gav mange af profilerne et hvil.

Få at få plads til både lokale og gæstende tilskuere havde hjemmeholdet Aalborg Freja lånt Aalborg Portland Park, der normalt er hjemmebane for Superliga-holdet AaB.

Håbet var lysegrønt for hjemmeholdet, indtil venstrebacken Blas Riveros et kvarter inde i kampen sendte et perfekt indlæg i feltet.

Her steg den tidligere FC København-spiller Pavlovic til vejrs og pandede favoritterne i front.

Troede man, målet ville blive fulgt op af et stormløb mod Aalborg-målet, tog man fejl.

Værterne forsvarede sig med næb og kløer og var kun bagud med en enkelt scoring ved pausen.

Men som det ofte går, når hold på vidt forskelligt niveau møder hinanden, blev Brøndby kun mere dominerende, efterhånden som Aalborg Freja-spillernes kræfter slap op.

Singh punkterede reelt spændingen i kampen, da han et par meter uden for feltet placerede bolden uden for målmandens rækkevidde. 2-0.

Svenske Oskar Fallenius udbyggede til 3-0 ved at drible forbi Aalborg Freja-keeper Simon Gasberg og prikke bolden i nettet, men mere blev det ikke til.

Brøndby kontrollerede uden problemer begivenhederne og kørte stille og roligt pokalavancementet hjem.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.