2. divisionskamp er afblæst efter Kolding-spillers kollaps.

Opgøret i 2. division mellem FA 2000 og Kolding IF er blevet afblæst, efter at Kolding-spilleren Ahmed Daghim er faldet om. Kolding IF oplyser, at han efter omstændighederne har det godt.

Artiklens øverste billede
Ahmed Daghim da han spillede for FC København i 2019. Foto: Lars Poulsen

Opgøret i fodboldens 2. division mellem FA 2000 og Kolding IF udviklede sig lørdag dramatisk.

Kolding-spilleren Ahmed Daghim faldt om, og kampen blev derfor afblæst.

Det 20-årige fodboldtalent, der tidligere har tørnet ud for FC København, blev hentet af en ambulance, og han har det efter omstændighederne okay.

Det skriver Kolding IF på sin Twitter-profil.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Der er endnu ingen meldinger om, hvad der forårsagede Ahmed Daghims kollaps.

Til B.T. udtaler sportschef i FA 2000 Steffen Dam, at Ahmed Daghim end ikke var på banen, da han faldt om.

- Han er kun 20 år gammel, og han er ikke engang i kamp. Han varmer bare op, han er ikke i sprint eller noget, og så falder han om. Det er fuldstændig surrealistisk, siger Dam til B.T.

Kantspilleren har tidligere i sin indtil videre korte karriere spillet seks førsteholdskampe for FCK.

I januar i år skiftede Ahmed Daghim på en permanent kontrakt til Kolding, hvor han nu tørner ud i 2. division..

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen