FC Nordsjælland hentede sæsonens første sejr mod Sønderjyske
Sønderjyske blev presset i bund af gæsterne fra FC Nordsjælland, der vandt med 1-0.
FC Nordsjælland rejste til Haderslev ovenpå en mindre god start på sæsonen. Gæsterne havde blot nappet et point efter de to første runder, men det fik Farum-holdet ændret på mod Sønderjyske. Flemming Pedersens mandskab besejrede hjemmeholdet 2-0.
Kampen begyndte med et højt tempo fra begge mandskaber. Først var Sønderjyske tæt på med en stor hovedstødsmulighed til Jeppe Simonsen, og siden var det FC Nordsjælland, der stak af sted med bolden.
Midtbanespillere Magnus Kofod forsøgte sig udenfor feltet, men bolden blev blokeret og trillede hen til holdkammeraten Mads Døhr Thychosen, som også forsøgte sig uden held.
Hverken dagens værter eller gæster viste synderlig skarphed, og som minutter gik, faldt tempoet. Det lignede, at de første 45 minutter ville slutte uden mål. Sådan skulle det dog ikke gå. Martin Freese sendte et indlæg i retning af Oliver Villadsen, som over to forsøg lossede kampens første mål ind bag Lawrence Thomas.
Scoringen gjorde dog på ingen måde FC Nordsjælland selvtilfredse. Gæsterne pressede på fra anden halvlegs startsignal, og det var svært at se, at det ikke var dem, som var nede med et mål.
Efter 20 minutters spil tog Sønderjyske-træner Michael Boris konsekvensen af sit holds ringe modsvar og skiftede tre mand ind i jagten på en udligning. Det ændrede dog ikke kampbilledet synderligt, og herefter udmøntede FC Nordsjællands høje pres sig i endnu en scoring. Simon Adingra udnyttede en fæl tilbagelægning af Duplexe Tchamba og scorede til slutresultatet 2-0 i 85. minut.
I overtiden blev FCN’s Abu Francis udvist efter et VAR-tjek.