Næsten 9 af 10 tror på dansk sejr over Tjekkiet

Oddset-spillerne er mere sikre end udbyderen Danske Spil, når det gælder spørgsmålet om, hvem der går videre fra EM-kvartfinalen mellem Danmark og Tjekkiet.

Artiklens øverste billede
85 pct. af alle de væddemål, der er lavet på udfaldet af kvartfinalekampen lørdag, er sat på en sejr til Danmark. Får oddset-spillerne ret, gentages scener som disse fra Danmarks 4-0 sejr over Wales med al sandsynlighed. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Når EM-kvartfinalen mellem Danmark og Tjekkiet er færdigspillet lørdag aften, har det danske herrelandshold vundet.

Det må være konklusionen, hvis man ser på, hvordan Oddset-spillerne har spillet på kampen.

85 pct. af alle de indskud, der er lavet på udfaldet af kampen, er sat på en sejr til Danmark, og det er endda efter den ordinære spilletid. Altså ikke noget med omkamp og straffesparkskonkurrence for at komme blandt de sidste fire til EM.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

»På den måde kan man sige, at Oddset-spillerne er mere optimistiske end Danske Spil, selv om vi også har Danmark som favorit til at gå videre til semifinalen«, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter i Danske Spil.

Torsdag formiddag kan man få odds 2,05 på en sejr til Danmark efter ordinær spilletid. Det svarer til, at chancen for, at Danmark vinder kampen – ifølge Danske Spil – er på cirka 47 pct. En sejr til Tjekkiet giver pengene 4,10 gange igen, mens der er odds 3,25 på uafgjort.

Danmarks favoritværdighed stiger, hvis man spiller på, at landstræner Kasper Hjulmands tropper går videre. Det vil sige, at væddemålet også går hjem, hvis der skal omkamp og eventuelt straffesparkskonkurrence til for at klare tjekkerne. I den udgave vurderer Danske Spil, at der er 63 pct. chance for dansk avancement og 37 pct. for tjekkisk. Svarende til odds 1,50 på Danmark og 2,55 på Tjekkiet.

Blandt specialvæddemålene forklarer oddssætter Peter Emmike Rasmussen, at danskerne især har stor fidus til Kasper Dolberg som målscorer. Han scorede Danmarks to første mål mod Wales.

Peter Emmike Rasmussen kunne torsdag formiddag med mere end 48 timer til kampstart ikke spå om, hvor stort det samlede spillede beløb på kampen løber op i til lørdagens kamp, men fortæller, at der er langt flere oddset-kunder end sædvanligvis ved slutrunder.

»Generelt har det været tendensen lige fra starten, at der har været meget stor tiltro til Danmark. Større end normalt ved slutrunder. Det er ekstraordinært, hvordan der bliver spillet på Danmark,« siger Peter Emmike Rasmussen, der oplyser, at over 50 pct. af alle indskud på vinderen af sommerens EM-slutrunde er tippet på Danmark.

»Lige nu står vi til at udbetale 60 mio. kr., hvis Danmark vinder EM. Det tal forventer vi kun bliver højere, nok tæt på et trecifret beløb, såfremt vi skulle stå i en finale,« siger han.

Danmark spiller EM-kvartfinalen mod Tjekkiet i Baku i Aserbadsjan lørdag kl. 18.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.