Hjulmand: Bakus varme kan påvirke taktik i kvartfinale

Fodboldlandsholdet forbereder sig på EM-kvartfinalen i Baku, og danskerne har stort fokus på væskebalance.

Artiklens øverste billede
Kasper Hjulmand lod sine spillere træne individuelt tirsdag, før fodboldlandsholdet onsdag tog hul på de taktiske forberedelser på træningsbanen forud for EM-kvartfinalen mod Tjekkiet på lørdag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Når fodboldlandsholdet på lørdag spiller EM-kvartfinale i Baku mod Tjekkiet, vil der formentlig være i nærheden af 30 grader i skyggen, selv om kampen begynder klokken 20 om aftenen lokal tid.

Kombinerer man den høje temperatur med den høje luftfugtighed i Aserbajdsjans hovedstad, får man vejrforhold, der påvirker fodboldspillernes fysiske formåen. Blandt andet vil den tid, som en spiller kan lave højintenst arbejde i ad gangen, blive reduceret.

Derfor kan varmen meget vel være med til at diktere kampbilledet og sætte et præg på Danmarks tilgang til kvartfinalen, fordi det vil være vanskeligere at lave eksempelvis hårdt genpres mange gange i løbet af kampen.

- Det har lidt at sige, at man spiller kampen i så meget varme.

- Vi ved, at det rent taktisk godt kan betyde noget, når man tænker på, hvordan vi forventer, at kampen rent taktisk vil forløbe.

- Vi kommer måske til at spille lidt mere i staccato forstået på den måde, at vi hamrer igennem i nogle korte, hurtige sekvenser, men at vi også har perioder, hvor vi slapper lidt mere af med bolden.

- Varmen kan også få betydning for, hvornår udskiftningerne vil falde, hvis det er en meget tæt kamp, og man kan se, at der er en risiko eller chance for, at den skal i forlænget spilletid, siger Kasper Hjulmand.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har en fastsat grænse, som siger, at der skal være 32 grader i banehøjde, uanset om der er sol eller skygge, før der må afholdes en vandpause midt i halvlegene. Temperaturen måles under opvarmningen, og der tages ikke hensyn til luftfugtighed.

Uanset om kampen formelt afbrydes kortvarigt eller ej, kommer det danske fodboldlandshold til at have stort fokus på, at spillerne får nok at drikke.

- Vi forbereder os på varmen ved, at vi har alle fysiologiske informationer til rådighed, og vi har tilknyttet eksperter, der ved alt om væskebalance og sådan nogle ting, siger Hjulmand.

Det var dog langtfra Baku-vejrforhold, der prægede Danmarks træning onsdag, da det stod ned i stænger i Helsingør. Også torsdagens træning risikerer at blive med dryp fra oven.

Efter torsdagens træning og frokost flyver landsholdet til Baku og når at være i Aserbajdsjan med cirka to døgn til kampen.

Når kampen begynder på lørdag klokken 20 i Baku, er klokken 18 i Danmark.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.