Landsholdet lever, nu bliver det for alvor sjovt

Landstræner Kasper Hjulmand står i det 90. minut som en dirigent og leder Parkens kor gennem ”Der er et yndigt land”. 4-1 til Danmark, 2-0 til Belgien, alt har flasket sig, han kan slet ikke holde armene nede, endelig er det gået op for et plaget dansk landshold og dets følgere.

Godt to timer tidligere bliver en af de mere mindeværdige aftener indledt. Efter 30 sekunder får Daniel Wass en albue til kæben af Artem Dzyuba, den russiske anfører og angrebskolos. Så er kampen i gang. »Dem, der ikke hopper, de elsker Rusland,« gynger de i Parken, de vil have en fest, også selv om det err mandag aften. Alle ved, hvad der står på spil. Danmark skal vinde for at have en mulighed for at gå videre fra puljen efter en af de mest dramatiske uger i dansk idræt.

Sideløbende skal en anden betingelse gå i opfyldelse. Belgien skal slå Finland i kampen i St. Petersborg, hvor russerne har afviklet deres to første puljekampe. Lodtrækningen mellem værtsbyerne har betydet, at Danmark får hjemmebane mandag. En lille fordel. Nej, en kolossal fordel.

Der er rundet otte minutter, da Martin Braithwaite ansporer publikum til opbakning, da han får et hjørnespark. Kampen har endnu ikke sat sig. Russerne ved, de er videre med uafgjort.

Pludselig taber Jannik Vestergaard bolden centralt i banen, russernes Magomed Ozdoev pisker afsted, vælger en dribling for meget og sparker lige på Kasper Schmeichel, der blokerer. Første chance. En stor en af sin art. Lydniveauet i Parken daler nogle decibel.

Der buhes og piftes, når de rødklædte russerne har bolden. Danskerne er helt i hvidt som officielt udehold på hjemmebane. Endnu et boldtab giver et overtal fire mod tre, Andreas Christensen får klunset kuglen til hjørnespark. Det bliver ikke nemt, for danskerne har vanskeligt ved at holde tempo i bolden og har vanskeligt ved at trænge igennem på kanterne mod Ruslands forsvarskæde med fem spillere.

Fjodor Kudrjasjov får en advarsel, da han smadrer ind i Daniel Wass. Han får nogle knubs denne aften, den blonde wingback. En halv time runder vi, Danmark skaber ingen chancer, så Pierre-Emile Højbjerg tonser fra distancen. Men forbi.

Dér er han igen, russernes Magomed Ozdoev, bolden falder for hans fødder foran det danske felt, men han sparker langt over. Simon Kjær humper på et ene ben. Det er ikke gode tegn, der anes i Parken, hvor tempoet hos danskerne er for lavt. Alt for ofte trilles bolden tilbage til Kasper Schmeichel. Den danske anfører ligner ikke en spiller, der holder alle 90 minutter. Joachim Andersen, en mulig afløser, varmer op.

Så sker det, Parken går amok, ølkrusene flyver: Mikkel Damsgaard, der på sin vis har skullet udfylde tomrummet efter Christian Eriksen, får bolden på kanten af feltet fra Pierre-Emile Højbjerg, front mod mål, dér er han bedst, én berøring og bolden skrues op i fjerneste hjørne. 20 år er han, Danmarks nummer 14. I øvrigt samme trøjenummer som Johan Cruyff. Han var også enestående, hollænderen.

Der er lagt et minut til første halvleg. Pause. Jubelbrøl ned mod de danske spillere, men Simon Kjær har ondt.

Belgien har endnu ikke scoret mod finnerne, som det ser ud nu, lander Danmark på tredjepladsen, men holdet skal score en gang mere for at være bedre end Ukraine fra gruppe C og så er der to andre grupper, hvor Danmark kan blive afhængige af resultaterne de kommende dage.

Til gengæld skal russerne bruge et point i aften, de skal frem på banen, og det kan resultere i danske kontraangreb. Og åbne chancer. Det er en fodboldkamp, der giver smerter. Både for spillerne, der hamrer ind i hinanden og på tilskuerpladserne, hvor der lå-lå-lå-lå-lå, vi er danskerne, vi er danskerne, danskerne, danskerne.

Pierre-Emile Højbjergs hoved vikles ind i gazebind efter en duel, på midtbanen har han fået selskab af Andreas Christensen, nu ligner det mere en 4-3-3-formation. Højbjerg sender Daniel Wass mod baglinjen, han dirigerer bolden ind mod Martin Braithwaite, som ikke får kontrol over bolden. Men det ligner fodbold nu.

Inden der er gået et kvarter af anden halvleg, spiller en russer bolden tilbage mod eget mål, men har ikke set Yussuf Poulsen, der er helt fri og scorer til 2-0.

Derefter bytter Kasper Hjulmand to ud: Kasper Dolberg erstatter målscorer Yussuf Poulsen, Jens Stryger Larsen overtager backpladsen fra Daniel Wass.

Jublen bryder løs, Belgien scorer til 1-0 mod Finland, dansk sejr er lig med en andenplads, men dommer Clément Turpin mener, at Jannik Vestergaard begår straffespark, der er 20 minutter tilbage, da Artem Dzyuba reducerer. Og russerne skal bruge et point.

Samtidig bliver det belgiske mål annulleret, så nu skal Danmark op at score endnu et mål til treer-regnskabet. Uha. Hjørnespark, klumpspil foran det russiske mål. Et kvarter tilbage, nu har Belgien tilsyneladende bragt sig foran mod Finland på et finsk selvmål, men Danmark skal holde fast.

Der truttes i horn og synges i kor, de vil have mere i Parken. Andreas Christensen header på mål, men forsøget reddes, Simon Kjær er tæt på, bolden ryger ud til Andreas Christensen, der presser bolden i mål med et præcist hug fra kanten af feltet, alle er nede og juble med forsvarsspilleren, 3-1, og to minutter efter 4-1, da Joakim Mæhle spurter afsted på en omstilling, stopper op og køligt triller bolden i mål.

Simultant laver Romelu Lukaku, Christian Eriksens ven fra Milano, et vigtigt mål, 2-0 til Belgien, nu er danskerne sikre på andenpladsen, en ottendedelsfinale mod Wales i Amsterdam på lørdag, landsholdet lever ved dette EM, der i den grad har handlet om liv eller død.