Liverpool og Leipzig tager endnu en CL-dans i Budapest
Også returopgøret i Champions League-ottendedelsfinalen mellem Liverpool og RB Leipzig spilles i Budapest.
Puskas Arena i Budapest danner også rammen om den anden Champions League-ottendedelsfinale mellem engelske Liverpool og tyske RB Leipzig.
Det fremgår af en oversigt over flyttede kampe hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).
Restriktioner har forhindret Liverpool og Leipzig i at spille mod hinanden på klubbernes egne stadioner.
I februar vandt Liverpool ”udekampen” i Budapest med 2-0 og har dermed de bedste på hånden inden returopgøret samme sted.
Puskas Arena i Budapest og det rumænske nationalstadion i Bukarest er flittigt blevet brugt af Uefa til flyttede kampe.
Atlético Madrid spillede sin hjemmekamp mod Chelsea i Bukarest, mens Borussia Mönchengladbach spillede mod Manchester City i Budapest.
De store, men tomme stadioner er også blevet brugt til flyttede kampe i Europa League.
/ritzau/