Hobro-amerikaner har fået inddraget sit pas efter fejl

Hobro fik ikke fornyet Christian Cappis' arbejdstilladelse til tiden. Nu har han fået inddraget sit pas.

Hobro-spilleren Christian Cappis har fået inddraget sit pas af Nordjyllands Politi.

Det er sket, fordi hans arbejdsgiver, Hobro, ikke har fået fornyet hans arbejdstilladelse til tiden.

Det fortæller spillerens agent, Johan Wins, til bold.dk.

- Hobro glemte at forny hans arbejdstilladelse allerede i december. De har simpelthen ikke været opmærksomme på det.

- Jeg har spillere i andre klubber, og jeg har aldrig før oplevet problemer med det her, fordi klubberne har altid fået tilladelserne fornyet i tide. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger agenten til bold.dk.

21-årige Cappis kom til Hobro i 2018 og har spillet 35 superligakampe for klubben. Han var en del af holdet, da det rykkede ned fra Superligaen i den forgangne sæson.

Han har stadig to år tilbage af sin kontrakt, men på grund af forglemmelsen risikerer han nu at blive smidt ud af landet.

Hobro-sportschef Jens Hammer Sørensen erkender, at klubben har begået en fejl.

- Der er sket en administrativ fejl i klubben. Vi er rigtig kede af det. Lige nu afventer vi en kendelse fra Udenrigsministeriet, siger sportschefen til bold.dk.

Texaneren har ifølge agenten bestemt sig for, at han vil væk fra Hobro i indeværende transfervindue uanset udfaldet af kendelsen.

Hobro tog onsdag hul på sæsonen med en sejr på 7-0 over Lyseng i pokalturneringen. Holdet spiller første kamp i 1. division 10. september hjemme mod Viborg.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.