Fakta: Landsholdet har haft succes under Åge Hareide
Åge Hareide anser sin tid som landstræner for Danmark som ovre efter udsættelsen af EM-slutrunden.
Åge Hareide siger til Ritzau, at han forventer, at tiden som træner for det danske fodboldlandshold er forbi, når kontrakten udløber 31. juli.
Dermed kommer han ikke til at stå i spidsen for Danmark under EM-slutrunden, som Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har valgt at udsætte til sommeren 2021.
Nordmanden kan se frem til en tid med gode resultater for Danmark:
- Debut: Danmark vandt 2-1 over Island i Hareides debut 24. marts 2016.
- Statistik: 42 kampe. 21 sejre, 18 uafgjort, 3 nederlag. Målscore på 81-26.
- Største sejr: To gange 6-0 over Gibraltar.
- Største nederlag: 0-1 til Montenegro, 2-3 til Polen og 0-1 til Skotland. Danmark har kun tabt med et mål under Hareide.
- Slutrunder: Under Hareide har Danmark kvalificeret sig til to ud af to mulige slutrunder - VM 2018 og EM 2020 (der nu er rykket til 2021). Ved VM blev Danmark slået ud i ottendedelsfinalen af Kroatien efter straffesparkskonkurrence.
- Under Hareides ledelse er Danmark ubesejret i ordinær spilletid i 34 kampe i træk.
- Hareide blev kåret som årets træner i Danmark i 2018 og 2019.
Kilde: Dansk Boldspil-Union