Storkampe i Champions League er udsat

Manchester City og Real Madrid må vente på at spille returopgøret i Champions League.

Champions League-kampen mellem Manchester City og Real Madrid, der skulle være spillet på tirsdag, er udsat.

Det samme er opgøret mellem Juventus og Lyon samme dag, skriver Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) på Twitter.

Kampen i Manchester er blevet udsat, efter at hele Real Madrids hold er gået i hjemmekarantæne, fordi en af klubbens basketballspillere har pådraget sig coronavirus.

Manchester City vandt første opgør i Madrid med 2-1 og står med gode kort på hånden til at gå videre til kvartfinalerne.

I den anden duel vandt Lyon første kamp i Frankrig med 1-0.

Siden er Juventus-forsvarsspilleren Daniele Rugani blevet testet positiv for coronavirus, og det har tvunget alle spillere og ansatte fra Juventus i karantæne.

Spørgsmålet er dog, hvornår og i hvilken form Champions League bliver spillet fremover i denne sæson.

Ifølge den franske avis L’Équipe vil Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) tirsdag meddele, at de to store klubturneringer Champions League og Europa League sættes i bero.

Det sker som reaktion på, at dele af Europa er hårdt ramt af det igangværende coronaudbrud, der har sat en stopper for en lang række turneringer på tværs af sportsgrene i flere lande.

I Spanien er alle fodboldkampe i de næste to spillerunder blevet udsat.

Manchester City skulle onsdag i denne uge have mødt Arsenal i Premier League, men kampen blev udsat, fordi spillere og ansatte i Arsenal blev sat i hjemmekarantæne.

Også i Europa League er kampe blevet aflyst. Det gælder opgørene mellem Sevilla og AS Roma samt Inter-Getafe.

Ifølge det italienske medie La Stampa er alle spillere fra Inter kommet i karantæne, fordi de søndag var med til kampen mod Juventus søndag.

FC København skal torsdag aften møde Istanbul Basaksehir på udebane.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.