Messi hyldes for sit ekstraordinære mål nr. 600
Lionel Messi skabte magi på Camp Nou, da han fik alle til at måbe med et mål i verdensklasse onsdag aften.
Præcis 14 år efter den verdenskendte argentiner scorede sit første mål for FC Barcelona, tordnede han sit 600. mål i nettet med selvsamme klublogo på brystet.
Fejringen skete da Lionel Messi på imponerende vis omsatte et frispark til en scoring under semifinalen i Champions League mod Liverpool onsdag aften. Med 27 meter til mål sendte han bolden i en nydelig bue henover Liverpools mur, der hverken kunne gøre fra eller til, og ind i målets venstre kryds.
Se målet her:
Det ekstraordinære mål har igen fået diskussionen om, hvem der er verdens bedste fodboldspiller til at blusse op. Den 27. april scorede den anden kandidat til titlen Christiano Ronaldo nemlig også sit mål nummer 600. Det skete i portugiserens fodboldkamp nummer 803, mens Lionel Messi opnåede det samme antal mål på kun 683 kampe tre dage efter.
Ligeledes hylder flere prominente navne fra fodboldverdenen nu Lionel Messi for hans mål nummer 600 og for at udvise en storhed, som ikke engang Christiano Ronaldo kan følge med på.
Blandt dem er Liverpools egen manager, Jürgen Klopp, der fortæller, han ikke er overrasket over Messis storhed:
»Før det her vidste jeg, at Lionel var en verdensklassespiller, og nu ser jeg det igen. Jeg er ikke overrasket, for at være ærlig,« siger han til The Telegraph.
Også på Twitter bliver argentineren hyldet under hashtagget #messi600.
Udover den tidligere engelske landsholdsspiller Gary Lineker, der i dag er fodboldekspert på britiske Sky Sports, hylder FC Barcelonas præsident Josep Bartomeu også den argentinske målmager på de sociale medier:
Målet, som har fået verdens fodboldfans til endnu engang at diskutere, hvem der er ”The Gratest Of All Times”, blev sat i nettet præcist 14 år efter, Lionel Messi for første gang blev noteret for et officielt mål for FC Barcelona. Et mål som klubben på ser tilbage på på Twitter:
Returkampen spilles på Liverpools hjemmebane Anfield tirsdag den 7. maj.