Fortsæt til indhold
Fodbold

William Kvist stopper som fodboldspiller til sommer

FC København-spilleren William Kvist sætter støvlerne på hylden efter den indeværende sæson.

/ritzau/

William Kvist er i gang med sin sidste sæson som professionel fodboldspiller.

FC København-spilleren stopper karrieren efter den indeværende sæson, oplyser FCK på klubbens hjemmeside.

- Jeg er enormt stolt over, hvad jeg har opnået i min karriere som spiller både på klubplan og for det danske landshold, men jeg føler, at timingen er den rigtige nu, siger Kvist på FCK's hjemmeside.

Den 34-årige midtbanespiller er noteret for 422 kampe for københavnerklubben, ligesom det er blevet til 81 landskampe.