Annonce
Fodbold

Theresa Nielsen lejes ud til australske fodboldmestre

Rutinerede Theresa Nielsen skal optræde for Melbourne City FC, hvorefter hun vender tilbage til Seattle Reign.

Den 31-årige forsvarsspiller har spillet 128 A-landskampe for Danmark. Foto: Lars Poulsen/Polfoto

Den danske fodboldspiller Theresa Nielsen får set noget af verden i øjeblikket.

Landsholdsspilleren forlod i januar norske Vålerenga og skiftede til Seattle Reign FC i den amerikanske liga.

Fredag meddeler Melbourne City FC, at klubben har lejet Theresa Nielsen til den kommende sæson i den australske W-League.

Ifølge DR skal hun spille de næste cirka fire måneder i Australien, mens den amerikanske liga ligger stille. Herefter vender hun tilbage til Seattle.

- Det var planen, allerede da jeg skrev kontrakt med Seattle, for jeg ved, at den amerikanske og australske liga spiller rigtig godt sammen.

- Målet har været at kunne tilbringe min offseason i Australien, for den er lidt lang, siger Theresa Nielsen til DR.

Ifølge Seattle Reign FC har klubben udlejet hele syv spillere til Melbourne City FC, der har vundet mesterskabet i Australien de seneste tre sæsoner.

Den 31-årige forsvarsspiller har spillet 128 A-landskampe for Danmark.

Den seneste var tirsdag i denne uge, da Danmark tabte 1-2 hjemme til Holland.

Dermed blev det danske håb om VM-deltagelse næste år slukket, eftersom Holland vandt samlet med 4-1 efter to playoffkampe.

Theresa Nielsen var sidste år med til at vinde EM-sølv med det danske landshold.

Her blev hun sammen med ti andre spillere udvalgt til EM's allstarhold.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her